Du kan specialisere dig inden for fire linjer:
- It-support
- Systemadministration
- Databaseadministration
- Webpræsentation
Du uddanner dig til it-administrator inden for en af de fire linjer ved at gennemføre tre fællesfag, som er ens for alle linjer, samt tre eller fire fag fra den valgte linje samt et afsluttende projekt.
Du har også mulighed for at vælge blandt en række suppleringsfag.
Endelig kan du selv sammensætte en uddannelse uden linjebetegnelse.
Vælger du at tage uddannelsen uden linjebetegnelse, kan du frit vælge mellem fagene, men du skal bestå mindst tre linjefag samt afsluttende projekt.
Undervisningen kan foregå som dag-, aften- eller fjernundervisning.
Uddannelsen kan udbydes af handelsskoler rundt om i landet. Den udbydes også som fjernundervising.
Eksamen
Alle fag afsluttes med en eksamen. For at blive indstillet til eksamen skal du udarbejde og få godkendt en obligatorisk opgave i de fleste af fagene. Eksamen er skriftlig eller mundtlig.
Ønsker du ikke at gå til eksamen, kan du vælge at få udstedt et kursusbevis. Dette kræver, at du har deltaget aktivt i undervisningen, og at du har løst en eventuel obligatorisk opgave tilfredsstillende.