Når du søger om optagelse på en videregående uddannelse, skal du udfylde et prioriteringsskema, hvor du angiver prioriteringen af dine uddannelsesønsker. Hvis du fortryder prioriteringsrækkefølgen og vil ændre dit valg, skal du udfylde et ændringsprioriteringsskema med uddannelserne skrevet på i den ønskede rækkefølge.
Du skal også tage de uddannelser med, som du ikke længere ønsker at blive optaget på. Du skal blot sætte dem på til sidst.
Du skal sende ændringsprioriteringsskemaet til det uddannelsessted, du har prioriteret højest. Uddannelsesstedet skal have skemaet senest den 5. juli kl. 12.00. Læs mere i Optagelse på videregående uddannelser.