Audiologopæderne har via deres uddannelse en medicinsk-teknisk og pædagogisk-psykologisk viden.
Audiologopæder beskæftiger sig med sproglige vanskeligheder, deres kendetegn, årsager og afhjælpning. De arbejder med hørevanskeligheder, fx døvhed, sprog- og udtalevanskeligheder (logopædi) og læsevanskeligheder.
Tidlig indsats - Det er vigtigt at hjælpe hørehæmmede børn til en normal sproglig udvikling.
Disse vanskeligheder kan optræde både i børneårene og senere især som følge af hjerneskade. Tale- hørepædagoger behandler talevanskeligheder blandt børn, fx ved ganespalte eller stammen, læsevanskeligheder, genoptræning af sprogfunktionerne efter hjerneskade og i udvikling og tilpasning af høreapparater.
Audiologopæder foretager en individuel teknisk indstilling af høreapparater, især på børn, men også på voksne, ligesom de vejleder og instruerer i brugen af høreapparater.
Nogle audiologopæder er ansat på sygehusenes audiologiske afdelinger, hvor de foretager den afsluttende instruktion og undervisning af patienten. Andre steder udføres denne opgave af kommunalt ansatte tale- hørepædagoger.
Efter behov foretages i få tilfælde supplerende undersøgelser, som kan involvere fx røntgenafdeling, klinisk biokemisk afdeling og klinisk fysiologisk afdeling.
Et særlig vigtigt område er udredning og behandling af hørevanskeligheder hos nyfødte. Medfødt høretab skal i behandling med høreapparat så tidligt som muligt og gerne inden 6 måneders alderen for at opnå en optimal sprog- og taleudvikling samt social tilpasning.
Her arbejder tale- hørepædagogen sammen med audiologiassistenter, børne-hørekonsulent, læger, sygeplejerske, ingeniør/audiotekniker, lingvist og ørepropteknikere. Denne type opgaver kræver lang erfaring.
En anden opgave er arbejdet med patienter med stærkt generende tinnitus og lydoverfølsomhed. Efter udredning af årsagen gennemgår audiologopæden på audiologisk afdeling årsagen til tinnitus med patienten, som derefter tilbydes forskellige lydinstrumenter til afhjælpning af genen. Der er ofte behov for flere besøg for at finde frem til den optimale behandling.
Audiologopæderne kan også arbejde med intensiv instruktion eller specialtræning i brugen af høretekniske hjælpemidler.
En særlig opgave kan være arbejdet med børn, der får foretaget cochlear implant (CI). Børn med døvhed kan få indopereret et implantat, der erstatter hørelsen, og en udvendig taleprocessor.
Arbejdet handler både om den praktiske håndtering af udstyret og optræning af den nye hørelse og derved udviklingen af talesprog. Træningen varierer efter, hvor hurtigt barnet lærer at udnytte den kunstige hørelse og begynder at udvikle talesprog.
I enkelte tilfælde deltager en audiologopæd også i arbejdet med døv-blindebørn. Det foregår i samarbejde med øjenlæge, medicinsk audiolog og en række andre specialister.
Arbejdet som tale- hørepædagog kræver stor faglig indsigt både teknisk og pædagogisk/psykologisk. Desuden er en god formidlingsevne påkrævet.
Nogle talepædagoger (logopæder) underviser også ikke-handicappede personer, hvis profession stiller særlige krav til udtale og stemmebrug, fx sangere og radiomedarbejdere.