Foto af Lærer ved tekniske skoler
Job

Lærer ved tekniske skoler

Som lærer ved en teknisk skole har du ansvaret for at planlægge og tilrettelægge undervisningen for unge mennesker.

Fakta

Arbejdssteder:
Tekniske skoler
Stillingsbetegnelser:
Faglærer, Lærer i almene fag, Htx-lærer, Underviser

Eleverne på teknisk skole interesserer sig særligt for teknik og praktiske fag. Det er derfor en fordel, hvis du selv har erfaring med værkstedsarbejde. Det er vigtigt, at du som lærer har lyst til at formidle din viden videre og lære fra dig. Samtidig skal du være dygtig til at kommunikere med en bred gruppe af mennesker på forskellige faglige niveauer.

Jobbet som lærer kræver selvstændighed, ansvar og pædagogisk indfølingsevne. Det er en fordel at være engageret og nære stor interesse for de fag, du underviser i.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af erhvervsskolelærer
Faglærer - Lærere i specialefag er selv faguddannet inden for faget.

Som lærer ved en teknisk skole underviser du normalt kun i de fag, som du har uddannet dig i. Det kan være i værkstedsfag eller i almene fag på forskellige niveauer.

Du skal i undervisningen følge visse retningslinjer, når det gælder fagindhold og fagstruktur. Du har dog gode muligheder for selv at tilrettelægge undervisningen og sikre, at bestemmelserne i undervisningsplanerne bliver opfyldt.

Du skal tilrettelægge undervisningsforløbet og udvælge det stof, der skal undervises i. Hver enkelt time skal du forberede, så gennemgangen og fremstillingen af stoffet svarer til elevernes forudsætninger. I en del fag er der også opgaveretning.

Flere lærere har vejledende opgaver i forhold til elevernes valg af fag og specialer på en uddannelse. Dertil skal lægges et bredt tværfagligt samarbejde med andre lærere samt deltagelse i selvevaluering og kvalitetsudvikling.

Nogle lærere underviser på efteruddannelseskurser for erhvervslivet; dels på brugerbetalte kurser, der er skræddersyede efter den enkelte virksomheds behov, dels på efteruddannelseskurser inden for forskellige brancheområder for faglærte.

Ansættelseskrav

For at blive fastansat skal man opfylde visse betingelser om uddannelse og erhvervserfaring. De krav, man skal opfylde for at blive ansat, er afpasset efter, hvilke fag man skal undervise i og på hvilket niveau.

Hvis du ikke har det ved ansættelsen, skal du desuden inden 3 år tilegne dig kvalifikationer, der svarer til det erhvervsgymnasiale niveau med mindst 2 fag på niveau A inden for fagområderne: dansk, fremmedsprog, naturvidenskab, samfundsvidenskab, erhvervsøkonomi, afsætning og informationsteknologi.

Erhvervsuddannelser: Lærere, der skal undervise i almene fag, skal have et uddannelsesniveau, som svarer til de relevante linjefag på seminariernes læreruddannelse, se Lærer i folkeskolen. De skal derudover have haft mindst 2 års lønnet erhvervsarbejde (ikke undervisning).

Lærere, der skal undervise i de fag, der karakteriserer uddannelsesretningen, og i visse af grundfagene, skal have en erhvervsuddannelse inden for området. Derudover kræves normalt supplerende videreuddannelse inden for området samt mindst 5 års erhvervserfaring.

Hvis du ved ansættelsen kun har en erhvervsfaglig uddannelse (og ikke en pædagogisk uddannelse), skal du inden for de 2 første ansættelsesår tage et såkaldt pædagogikum, hvor du bl.a. lærer at tilrettelægge et undervisningsforløb og at undervise efter forskellige pædagogiske metoder, se Diplomuddannelse i erhvervspædagogik.

For undervisere på højere teknisk eksamen (htx) og eux gælder de regler, som er beskrevet i Lærer ved de gymnasiale uddannelser.

Lærere, der underviser på en erhvervsakademiuddannelse, skal have en uddannelse på hovedfagsniveau fra universitetet eller handelshøjskolen. Desuden skal de have den erhvervserfaring, der gælder for lærere ved erhvervsuddannelserne.

Arbejdsplads

Jobbet foregår fortrinsvis på de tekniske skoler. Men skræddersyede efteruddannelseskurser for erhvervslivet kan også foregå ude på virksomhederne. Se mere om Erhvervsskoler.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Undervisning ved erhvervsuddannelser for unge38.379 kr.-36.100 kr.
Undervisning ved arbejdsmarkedsuddannelser38.333 kr.-37.696 kr.
Undervisning ved voksenerhvervsuddannelser31.226 kr.-41.031 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Sådan definerer vi indkomst på ug.dk

Fremtidsmuligheder

For lærere ved erhvervsuddannelserne er der, ud over undervisningen, opgaver af mere vejledende art, som fx at være kontaktlærer eller uddannelses- og erhvervsvejleder, der fx hjælper eleverne med at udarbejde og justere deres uddannelsesplan.

Enkelte arbejder som fagkonsulent i Ministeriet for Børn og Undervisning inden for et eller flere fag.

Lærere ved tekniske skoler kan fastansættes, eller de kan blive ansat som timelærere. Ved fastansættelse er der 2 års prøvetid.

Ledigheden blandt lærere ved tekniske skoler er lav.

Mere uddannelse

De faglige organisationer afholder kurser for deres medlemmer. Desuden udbydes en række diplomuddannelser inden for det pædagogiske område.

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.