Som scenograf spiller du en vigtig rolle, når der skal produceres skuespil, ballet, opera, film og tv. Det er nemlig scenografen, der står for kulisser, dekorationer, rekvisitter og kostumer. Alt det, der tilsammen kaldes scenografien.
En scenograf, der designer kulisser og location-miljøer til film, kaldes også en filmarkitekt.
Når fx et teaterstykke skal sættes op, holder scenografen og instruktøren nogle indledende møder, hvor de diskuterer og fortolker stykket. Herudfra arbejder scenografen med idéer til, hvordan scenerum og kostumer kan se ud. Scenografen kan få inspiration fra mange kilder, både fra nutiden og fortiden. Drejer det sig om et teaterstykke, der skal foregå i et miljø i 1900-tallet, kan du få idéer til scenografien ved bl.a. at besøge museer og læse litteratur om denne tid.
Visualisering - Scenografen laver skitser, der skal illustrere hendes opfattelse af scenen.
Scenografen udarbejder skitser til kostumer og til scenografien og bygger en model af den i en bestemt målestok. Nogle scenografer, særligt inden for tv, laver modellerne digitalt. Du drøfter løbende modellen og tegningerne med instruktøren.
Når tegningerne, som kan udføres enten på computer eller i hånden, er færdige og godkendt, kan arbejdet på værksteder og systuer begynde. Malere, snedkere og tømrere arbejder med dekorationerne, og på systuer sys kostumerne af bl.a. skræddere og beklædningsdesignere.
Scenografen må regelmæssigt være til stede i værkstederne for at besvare spørgsmål og hjælpe med at løse de problemer, der kan opstå undervejs.
Som scenograf må du have sans for form, farve og rum samt talent for at tegne og male. Du skal i skabelsesprocessen både kunne arbejde alene og sammen med andre. Scenografen arbejder tæt sammen med teaterteknikere om regi, lys og lyd, og med teatermalere, der er med til at male kulisser m.m.
Ved en generalprøve bliver hele stykket spillet igennem for at se, om alt fungerer, som det skal.