Når beslagsmeden skal sko en hest, undersøger han eller hun først hestens hov og dens gang. Ud fra et godt kendskab til hestens anatomi vælger du, hvordan skoen skal tilpasses. Du skal bl.a. tage hensyn til hovens risiko for at vokse forkert.

Hestesmed - Beslagsmeden skoer hesten, dvs. han sætter nye sko på med specielle søm.
Først fjerner beslagsmeden den gamle sko og renser og beskærer hoven. Så slår han eller hun den nye sko på. På grund af vanskelige arbejdsstillinger kan arbejdet være belastende for ryg, arme og ben.
Enten smeder beslagsmeden selv skoen ved håndsmedning eller også bearbejder og tilpasser smeden sko der er fremstillet i forvejen. Ud over almindelige hestesko laver du også væddeløbs- og traverbeslag samt special- og sygebeslag.