Maskinmestre går ofte i land efter nogle år til søs og arbejder som mellemledere og ledere inden for energi, miljø, service, sikkerhed osv.
Maskinmestre kan opnå mange autorisationer og certifikater, disse kan opnås efter relevant praktik eller specifik undervisning.
Mange maskinmestre har et eller flere af de følgende: Kedelpasser-certifikat, El-autorisation, VVS (GVS) autorisation, sønæringsbeviser, køleautorisation, energ konsulent, kloakmester og flere.
Maskinmestrene har gode beskæftigelsesmuligheder, og der er meget lav ledighed. De bedste muligheder for arbejde er på land.
Mere uddannelse
Maskinmesterskolerne tilbyder en række tekniske efter- og videreuddannelseskurser for uddannede maskinmestre. Man kan få et program for kurserne hos maskinmesterskolerne, og de maritime uddannelsesinstitutioner, Maskinmestrenes Forening eller Søfartsstyrelsen.
Maskinmestre kan tage en teknisk diplomuddannelse.