Tømrere lægger gulve, opsætter lofter, tagspær og tagplader. Tømrere udfører også varmeisolering, opstiller skillevægge af træ og pladematerialer samt monterer brædde- og pladebeklædninger. De indsætter vinduer, døre og forskelligt inventar.

Hammer og søm - Tømrer i gang med renovering af en bygnings tagkonstruktion.
Ved nybyggeri bliver bygningselementerne oftest fremstillet på fabrik. Kun få tømrere er med til dette arbejde. Tømrere arbejder især i forbindelse med opsætning, ombygning og vedligeholdelse af byggeri. Større renoveringsopgaver er også tømrerens arbejdsfelt. En del af arbejdet udføres på værkstedet, eller ude på byggepladsen.
Tømrere har på store opgaver medhjælpere, der som regel er ufaglærte.