Om globalisering

På den negative side betyder det tab af arbejdspladser, på den positive mere kontakt mellem lande og mennesker. Globalisering er i hvert fald en udvikling, som ingen kan lukke øjnene for.

Globaliseringen, det at grænserne mellem landene nedbrydes og ikke i samme grad er barrierer for virksomhederne, betyder, at virksomhederne kan arbejde overalt, hvor de finder det mest fordelagtigt.

I mange tilfælde flytter hele virksomheden eller dele af den til lande, hvor lønningerne er lavere end i Danmark. Det er først og fremmest de arbejdsopgaver, som andre landes medarbejdere kan udføre lige så godt som os. Det kaldes outsourcing.

Industriarbejde, som ikke kræver langvarig uddannelse, men måske kun en kort oplæring, kan andre lave lige så godt. Og når de tilmed skal have en meget lavere løn for det samme arbejde, er der ikke noget mærkeligt i, at virksomheden vælger at få udført arbejdet dér.

Outsourcing foregår for det meste inden for produktion af fysiske varer. Det betyder, at det især er job i industrien, der forsvinder. Produktionen flytter især til Østeuropa, de baltiske lande og det fjerne østen.

Områder som forskning og udvikling, logistik og indkøb og it-aktiviteter flyttes også ud, men ikke i helt samme omfang.

Vi lever i stigende grad af at levere varer og serviceydelser af høj kvalitet og med et højt indhold af viden. Det betyder, at nogle job forsvinder, men det betyder også, at der etableres nye job i andre brancher.

I perioden 1980-2004 er der forsvundet job i industrien svarende til, at sektoren har 104.000 færre personer ansat end i 1980. Til gengæld var der i samme periode ansat 253.000 flere i de private serviceerhverv.

Udviklingen betyder altså ikke, at vi samlet set mister arbejdspladser i Danmark.

Globalisering viser sig ved større udveksling af varer og tjenesteydelser på tværs af nationale og regionale grænser. Samtidig ses også en voksende strøm af mennesker mellem landene, både indvandring og udvandring.

Globalisering drives frem af produktionsvirksomheder, banker og andre, der arbejder for at tjene penge. Virksomhederne er ofte under pres af konkurrencen på de eksisterende internationale markeder.

Man taler om, at verden bliver mindre, fordi den økonomiske afstand mellem lande og regioner bliver kortere. Virksomhederne handler ikke bare med nabolandene, men med lande overalt på kloden. Lande, som ligger langt fra hinanden, bliver mere afhængige af hinanden.

Globaliseringen er taget til siden slutningen af 1970'erne, dels fordi reguleringen af markedet er blevet mindre i verdens økonomisk førende lande, og dels på grund af udbredelsen af ny informationsteknologi, der har gjort kontakt over store afstande meget lettere.

Markedet for investeringer og pengestrømme er blevet stærkere og den internationale konkurrence blevet skarpere. Det har medført en globalisering af verdensøkonomien, hvor en voksende andel af investeringerne i erhvervsliv og produktion finder sted i udlandet end tidligere.

Virksomhederne er ikke længere placeret i det land, hvor de blev etableret, de er multinationale eller globale, og har hovedkontor et sted og afdelinger i en masse lande. Hvor grænserne før lå omkring det enkelte land, ligger de nu omkring koncernen.

Det er ikke første gang i historien, at der har fundet en globalisering sted. Da Spanien indtog og koloniserede Latinamerika fra 1500-tallets begyndelse, var der også tale om en proces, hvor en del af verden blev mindre.

Et andet eksempel er, da masseproduktionen tog fart i 1950'erne og 1960'erne og gav hård konkurrence til det traditionelle håndværk. Produktiviteten og den internationale handel voksede. De multinationale firmaers investeringer i Danmark voksede kraftigt og forøgede den gensidige afhængighed, som er et almindeligt træk ved globalisering.

Globalisering kan føre til tab af det enkelte lands indflydelse, større usikkerhed og større ustabilitet. Svaret på det er som regel, at det nationale kommer til at betyde mere, og at samarbejde med de nærmeste naboer styrkes.

Til gengæld bliver de globale virksomheder meget stærke. Nogle skeptikere taler om, at virksomhederne overtager den magt, som før lå hos nationerne. Direktører kører i samme slags biler og flyver i samme slags jetfly som statsministre.

Globaliseringen er ikke global

Globalisering set i et internationalt lys indeholder en række af de traditionelle modsætninger mellem rige og fattige lande i verden. Udviklingslande og industrilande har vidt forskellige interesser, og ikke alle er glade for globaliseringen.

Mange mennesker kan ikke lide globalisering, fordi den fører til, at fremmede rige og magtfulde erhvervsinteresser trænger ind i en lokal kultur, tilsidesætter lokale traditioner og truer en bestemt levevis.

I mange traditionsbestemte samfund truer globaliseringen det kulturelle og religiøse fundament. I både industrilande og udviklingslande føler mange mennesker sig truede - og er truede -af den fortsatte globalisering.