Det er ikke første gang i historien, at der har fundet en globalisering sted. Da Spanien indtog og koloniserede Latinamerika fra 1500-tallets begyndelse, var der også tale om en proces, hvor en del af verden blev mindre.
Et andet eksempel er, da masseproduktionen tog fart i 1950'erne og 1960'erne og gav hård konkurrence til det traditionelle håndværk. Produktiviteten og den internationale handel voksede. De multinationale firmaers investeringer i Danmark voksede kraftigt og forøgede den gensidige afhængighed, som er et almindeligt træk ved globalisering.
Globalisering kan føre til tab af det enkelte lands indflydelse, større usikkerhed og større ustabilitet. Svaret på det er som regel, at det nationale kommer til at betyde mere, og at samarbejde med de nærmeste naboer styrkes.
Til gengæld bliver de globale virksomheder meget stærke. Nogle skeptikere taler om, at virksomhederne overtager den magt, som før lå hos nationerne. Direktører kører i samme slags biler og flyver i samme slags jetfly som statsministre.
Globaliseringen er ikke global
Globalisering set i et internationalt lys indeholder en række af de traditionelle modsætninger mellem rige og fattige lande i verden. Udviklingslande og industrilande har vidt forskellige interesser, og ikke alle er glade for globaliseringen.
Mange mennesker kan ikke lide globalisering, fordi den fører til, at fremmede rige og magtfulde erhvervsinteresser trænger ind i en lokal kultur, tilsidesætter lokale traditioner og truer en bestemt levevis.
I mange traditionsbestemte samfund truer globaliseringen det kulturelle og religiøse fundament. I både industrilande og udviklingslande føler mange mennesker sig truede - og er truede -af den fortsatte globalisering.