Nogle hovedtendenser

Informations- og kommunikationsteknologien gør det muligt for virksomheder meget hurtigere at komme i forbindelse med kunder, leverandører og kolleger over hele verden.

Den traditionelle arbejdsplads - forstået som en fast plads i en virksomhed med fast arbejdstid - bliver ændret gradvis. Flere mennesker kan og vil arbejde hjemmefra. Allerede nu har mere end en halv million danskere en hjemmearbejdsplads.

Andre, som arbejder som konsulenter eller projektmedarbejdere, har deres arbejdsplads mange forskellige steder, nemlig ude hos kunderne i deres virksomhed.

Flere og flere job indeholder udviklingsprojekter. Arbejdet og opgavernes løsning er mere afhængig af den enkelte medarbejders viden. Projektarbejderne har en betydelig frihed med hensyn til tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet, men også et større ansvar.

Projekt- og udviklingsarbejde gør det i sig selv vanskeligt at følge arbejdsprocessen. Arbejdet kan ikke i samme grad overvåges og kontrolleres, som det kunne i industrisamfundet.

Arbejdsopgaverne ændres hele tiden, og medarbejderne skal kunne omstille sig til nye opgaver, hvor de selv definerer og tilrettelægger arbejdsopgaverne.

Projekt- og udviklingsopgaver skal være færdige den for en bestemt tidsramme. Det betyder, at opgaverne udføres uden fast arbejdstid i det daglige. Den enkelte medarbejder løser sin del af opgaverne som del af det samlede projekt.

På nogle typer arbejdspladser, fx institutioner og pengeinstitutter, kan publikums henvendelser foregå hjemmefra og på alle tider af døgnet. De ansatte kan udføre arbejdet fleksibelt og på den måde tage hensyn til andre krav, fx deres tid sammen med børn og familie.

Flere og flere ønsker at råde og bestemme over deres egen arbejdstid. De vil have fleksible mødetider, distancearbejde og regulær freelance tilknytning til arbejdsgiveren. Antallet af freelancere er voksende, ikke bare i de brancher, der traditionelt har kendt til det, men også i brancher, hvor det ikke tidligere har været almindeligt.

Såkaldt outsourcing af arbejdsopgaver kan ske til andre steder, herunder til andre lande. Mange opgaver udføres via internettet af specialister fra en hjemmearbejdsplads. Eller det laves af underleverandører i et andet land, fx bogholderi i Indien.

Arbejdsgiverne engagerer i stigende omfang freelancere til at udføre veldefinerede opgaver.

Til at lede denne type projektfolk og freelancere ses i stigende grad ledertyper, der kan motivere og vejlede frem for at give ordrer og kontrollere. Sparring og feed-back er afgørende, og coaching er en mere og mere almindelig ledelsesform. Se artiklerne Leder og Coach.

Hovedmotivet for at arbejde er for mange ikke længere forsørgelse og økonomi til at betale for det 'virkelige' liv i fritiden. Arbejdet bliver et mål i sig selv, noget man søger tilfredsstillelse i. Arbejdet bliver i stigende grad en kilde til personlig tilfredsstillelse og individuel udvikling i stedet for et nødvendigt onde.

Arbejdet bliver i høj grad et individuelt anliggende, noget man gør af lyst. Medarbejderne bliver mere kompetente og efteruddanner sig løbende. Arbejdet ophører med at være noget kollektivt. Den traditionelle arbejderklasse og funktionærklasse er under kraftig forvandling.

Udviklingen betyder, at fremtidens medarbejder skal være veluddannet. Derfor er faglærte, personer med mellemlange uddannelser og specialister med lange uddannelser blandt de mest sikre på jobmarkedet.

Til gengæld er ufaglærte og personer med korte uddannelser de mest truede på jobmarkedet, især hvis de er ansat i industrien og visse typer servicevirksomheder. En anden truet gruppe er ledere og mellemledere. Deres beskræftigelse er truet af nye organisationsformer, fx selvstyrende grupper, og ny teknologi

Se også artiklen Den ny arbejdskultur.