Leve for at arbejde eller arbejde for at leve

Det er et faktum, at der findes forskellige holdninger til arbejdet, der findes forskellige former for arbejdsliv og forskellige måder at indrette sit liv på.

I forbindelse med arbejdslivet taler man grundlæggende om to forskellige livsformer. Stærkt forenklet er der dem, der arbejder for at leve, og dem, der lever for at arbejde.

De første går på arbejde for at tjene penge til husleje og alt det, som det koster at leve. De andre tænker først og fremmest på at arbejde, at udvikle deres arbejde, de har næsten ikke tid til børn, familie eller fritidsaktiviteter.

De to livsformer kaldes også lønarbejderlivsformen og karrierelivsformen. De findes begge to på fremtidens arbejdsmarked, selv om tendensen er, at der bliver færre af den første og en del flere af den anden.

Menneskers holdning til at arbejde er meget forskellig. Nogle få vil føle, at de har det som den ene eller den anden af de nævnte. De fleste føler måske, at deres forhold til det at arbejde er en blanding af de to livsformer.

Livsformerne udspringer af den måde, arbejdsmarkedet er indrettet på i vores samfund. For at nogen kan blive ansat til at udføre et arbejde, skal der findes nogle virksomheder, som ønsker arbejdet udført.

Investeringer - virksomhed - arbejde og produktion - salg - indtægt og profit.

En virksomhed opstår, når en eller flere personer indskyder penge (investerer) i at oprette en virksomhed med et bestemt formål.

Meningen med at drive virksomhed er at producere og sælge varer eller tjenester, der kan afsættes på et marked - og altså kan bruges af andre.

Salget giver indtægter til virksomheden. Indtægterne skal helst være så store, at de både kan betale for produktionen og give profit til ejerne af virksomheden (investorerne).

Lønmodtagere

Til at producere og sælge varerne har virksomheden ansat nogle mennesker, der kan fremstille varerne, passe maskinerne eller sælge de færdige produkter.

Måske er der også ansat nogle til at lave reklame for varerne eller transportere dem ud til butikker og forbrugere.

Du kan læse mere om dette under Om arbejdsmarkedet.

De ansatte får løn for at udføre arbejdet. Lønnen er en pris pr. time eller pr. måned for at udføre et bestemt arbejde. Prisen har virksomheden aftalt med de ansatte og deres fagforening i en overenskomst. De ansatte kalder man for lønmodtagere.

De ved, hvor mange penge de har til husleje, tøj, mad, bil, børn, og hvad de ellers har brug for i deres liv. De lever i det, man kalder lønmodtagerlivsformen, hvor fritid sættes højere end arbejdstid. Man siger også, at de arbejder for at kunne leve.

I dag kan et land som Danmark ikke leve alene af at producere og sælge varer. I de fleste andre lande er der virksomheder, der kan lave de samme varer billigere, bl.a. fordi deres ansatte skal have mindre i løn.

Derfor må virksomhederne i Danmark finde noget andet at lave. De må udvikle nye produkter, de må opfinde nye måder at fremstille varerne på, nye måder at sælge dem på og nye kunder at sælge dem til.

Virksomhederne går fra at fremstille fysiske varer til at producere ny viden. Denne viden kan sælges til virksomheder, ofte i andre lande, som skal bruge den i deres produktion.

Denne udvikling er sket over nogle år og betyder, at mange danske virksomheder ikke har brug for så mange ansatte i produktionen som før. Derimod har de brug for nogle, der hele tiden kan komme med noget nyt og noget specielt.

Du kan læse mere om udviklingen i artiklen Fra industrisamfund til vidensamfund.

Vidensarbejdere

Vidensarbejderen leverer kreativitet, hvor lønarbejderen leverer arbejdskraft.

Mens lønmodtagerne kan et fag og er dygtige til det, skal de nye medarbejdere kunne tænke, opfinde, forske og udvikle.

Det kræver stor viden, lang uddannelse og et engagement i arbejdet, der reelt betyder, at de sætter arbejde højere end fritidsaktiviteter. Man kan sige, at de lever for at arbejde.

Sådanne medarbejdere bruger det meste af deres tid på at arbejde, de tænker også på arbejdet, når de er hjemme, på ferie, eller når de dyrker sport.

De får ikke løn for, hvor meget de laver pr. time. De får betaling for at løse en bestemt opgave, nå et bestemt mål eller løse et bestemt problem. De betales for at skaffe ny viden, som virksomheden kan bruge.

Betalingen kaldes ikke løn, men gage eller honorar. Gagen er ikke belønning for, hvor meget de kan fremstille, men derimod for hvor dygtige og kreative de er til at udvikle ny værdifuld viden.

Jo mere kreative de bliver, jo vigtigere er de for virksomheden. Og jo mere vil virksomheden betale for deres viden. Deres karriere er en kæde af projektopgaver, der gør deres viden mere og mere værd. De lever i det, man kalder karrierelivsformen.

Nogle vælger slet ikke at være medarbejder, men at sælge deres viden til konkrete opgaver for flere virksomheder, der har behov for netop den viden. De kaldes konsulenter og har i virkeligheden deres egen enmandsvirksomhed.

I takt med forandringen fra industrisamfund til vidensamfund er der behov for nye virksomheder til afløsning af de gamle fabrikker. Der er både behov for virksomheder, der producerer på nye måder, og helt nye typer af kreative virksomheder.

Iværksættere og selvstændige

Mange nye virksomheder startes af en såkaldt iværksætter - en person, der har fået en god ide og vil bruge al sin tid og energi på at få virksomheden til at køre.

Ofte er der tale om mennesker, som vil bestemme alting omkring deres arbejdsliv, og som er indstillet på, at arbejde, fritid og familie flyder helt sammen.

Man taler om de selvstændiges livsform som en, hvor man arbejder for at kunne leve for at arbejde.

Læs mere om Den ny arbejdskultur.

Læs også Hvad skal jeg kunne?