Kvinder ansættes typisk i kommunerne og regionerne inden for omsorg og kontor og i de mest rutineprægede stillinger. Mænd ansættes typisk i det private eller i staten, inden for håndværk, it og teknik og i udviklingsprægede stillinger samt i lederstillinger.
Hvorfor er det sådan?
Socialforskningsinstituttet har for Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning lavet en undersøgelse af kønsopdelingen i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet i Danmark.
En række af konklusionerne peger på, at der især skal sættes ind over for traditionelle forventninger til de to køn. Og det skal ske på hjemmefronten, i uddannelsessystemet og på arbejdspladserne, hvis man vil gøre sig håb om større ligestilling.
De afgørende faktorer for, at det er, som det er, synes at være uddannelsesvalg, den sociale arv og den enkeltes egne familieforhold.
Begge køn lider tilsyneladende under helt traditionelle forventninger til, hvad de to køn hver især er bedst til og har interesse i. Forventningerne kommer til udtryk overalt, hos ledere og kolleger, i organiseringen af arbejdet og ved tildelingen af opgaver.
Samtidig har mænd og kvinder deres egne traditionelle forestillinger om forholdet mellem job, karriere og familieliv.
Uddannelsessystemet er stærkt kønsopdelt
Det danske uddannelsessystem er kønsopdelt. Det viser sig både i det uddannelsesniveau og de uddannelsesområder, kvinder og mænd vælger.
65 procent af pigerne tager en gymnasial uddannelse mod 45 procent af drengene (2003-tal). Den gymnasiale uddannelse er vigtigere for pigerne, fordi de har en større sandsynlighed for at ende helt uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis de går uden om gymnasiet.
Piger vælger typisk en sproglig studentereksamen og drenge typisk en teknisk. Begge køn er lige glade for matematisk studentereksamen, der i øvrigt giver størst sandsynlighed for at ende i en længerevarende videregående uddannelse.
Kilde: Danmarks Statistik
I valget af erhvervskompetencegivende uddannelse vælger pigerne i højere grad en mellemlang videregående uddannelse, mens drengene i højere grad vælger en erhvervsfaglig uddannelse.
I 2000 var der for første gang flere kvinder end
mænd på de lange videregående uddannelser. Samtidig
er kvinderne klart i overtal på de mellemlange
videregående uddannelser, mens mændene stadig
har flertal på de erhvervsfaglige uddannelser. Fortsætter
tendensen, vil kvinderne på sigt være mere
højtuddannede end mændene.
Kvindefag og mandefag
Kønnet slår kraftigt igennem i valget af område eller fag. 40 procent af befolkningen er uddannet inden for fag, hvor det ene køn er dominerende. Kvinder vælger fag inden for omsorg, kontor og humaniora, mens mænd vælger fag inden for håndværk, teknik og it, og det uanset uddannelsesniveau.
Ca. hver fjerde kvinde, der er uddannet i løbet af 1990'erne, er blevet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent/plejer.
Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet
Uddannelsesvalget har direkte konsekvens for den senere placering på arbejdsmarkedet. Derfor er arbejdsmarkedet også stærkt kønsopdelt, både når man kigger på brancher og på arbejdsfunktioner.
Kvinder er overrepræsenteret inden for region og kommune, mens mænd er overrepræsenteret inden for staten og den private sektor. Fx er ca. 80 procent af alle mænd ansat i den private sektor og 40 procent af alle kvinder ansat i den regionale/kommunale sektor.
Flertallet er beskæftiget inden for kønnede brancher (mindre end 25 procent af det ene køn). Kvinder er primært ansat inden for kontor og omsorg, mens mænd er ansat i de mere håndværksprægede brancher.
Denne stærke kønsopdeling på brancher kunne skabe forventning om, at fx typiske kvindebrancher havde kvinder på alle poster og niveauer, men sådan er det ikke. Selv i udprægede kvindebrancher - som fx børneomsorg og hjemmepleje - har mændene en oversandsynlighed for at blive ledere.
Selv den sociale arv er kønsopdelt
Forældrenes uddannelsesniveau og arbejdsfunktion har betydning for børnenes uddannelsesvalg. Det ses særlig tydeligt ved mødres arbejdsfunktion og deres døtres uddannelsesvalg og tilsvarende ved fædres arbejdsfunktion og deres sønners uddannelsesvalg.
For begge køn gælder det, at hvis forældrene har en arbejdsfunktion med højt færdighedsniveau, øger det børnenes sandsynlighed for en længerevarende uddannelse.
Forældres uddannelse og arbejdsfunktion påvirker yderligere børnenes sandsynlighed for at opnå en lederstilling på arbejdsmarkedet. Jo længerevarende uddannelse fx mødrene har, desto større er sandsynligheden for, at både døtre og sønner får en lederstilling.
Børn afgør, om mor og far kan blive ledere
Egne familieforhold har forskellig betydning for de to køns placering på arbejdsmarkedet. Hvis begge i et parforhold vil opnå lederstillinger, er sandsynligheden for at realisere det størst, hvis de lever barnløst.
Manden er dog sikret. Hans udsigter til lederjob påvirkes ikke af, om der er børn i forholdet eller ej.
Forventeligt har enlige mødre den laveste sandsynlighed for at ende i en lederstilling blandt alle kvindegrupper, mens den enlige far, interessant nok, er bedre stillet end en enlig mand uden børn.