Fra industrisamfund til vidensamfund

Gennem det meste af historien har danskerne levet af at dyrke jorden eller fiske i havet. Erhvervene fra den tid findes endnu, de såkaldt primære erhverv. Det er erhverv som landbrug, skovbrug, fiskeri, gartneri og udvinding af råstoffer, fx gravning af grus og brydning af sten.

Gennem de sidste 200 år er der foregået en voldsom teknologisk udvikling. Nye maskiner i tekstilproduktionen, bedre metoder i kul- og jernindustrien, opfindelsen af dampmaskinen og ny landbrugsteknologi gjorde det muligt at lave masseproduktion af varer.

Mange flyttede til byerne for at få arbejde på fabrikkerne i stedet for i landbruget. Industrisamfundet var født. Fra midten af 1800-tallet kom jernbaner, dampskibe og udviklingen af kemisk industri.

I begyndelsen af det 20. århundrede kom bilen. Senere kom udviklingen af atomkraft, elektronisk industri og automation, dvs. arbejdsprocesser, der foregår uden særligt indgreb fra menneskelig side.

Mennesker, dyr, vind og vand var bondesamfundets vigtigste energikilder. Industrisamfundets energikilder er i stedet kul, vandkraft, olie, naturgas og atomkraft.

Nye tider

I industrisamfundet producerer de fleste virksomheder varer, der kan sælges og dække forbrugernes behov. Danmark har tjent mange penge på at producere og sælge varer, som mennesker i andre lande har brug for.

International konkurrence og globalisering har givet danske industrivirksomheder nogle udfrodringer for at klare sig. Mange industrivarer kan nemlig laves langt billigere andre steder end i Danmark.

Derfor forsvinder de job i industrien, der bare kræver et par hænder, og derfor snakker politikere og andre om, at danskerne må finde noget andet at leve af.

Kilde: Danmarks Statistik.

Der fremstilles stadig masser af industriprodukter i Danmark. Produkterne bliver bare mere og mere forfinede og skal laves af færre mennesker end før. Og disse færre skal have den nødvendige uddannelse.

Hvis massefremstillingen af industriprodukter i fremtiden skal ske i andre lande, skal vi i Danmark være gode til at få idéer til udvikling af nye produkter. Det kræver ansættelse af nye veluddannede medarbejdere.

Denne specialisering betyder, at alle fremstillingsvirksomheder bliver mere og mere afhængige af en anden type virksomheder. Det er fx virksomheder, der ved, hvordan man smartest pakker, transporterer, markedsfører og sælger produkterne.

Ofte skal det ske i lande, hvor sprog, kultur og fremmedartede forhold kræver speciel viden, for at det kan lykkes. Fremstillingsvirksomheder køber denne viden og disse tjenester af specialister og rådgivere i servicevirksomhederne.

Mere service, mere viden

Udviklingen over mod servicesamfundet ses tydeligt i beskæftigelsen. Kilde: Danmarks Statistik.

Nogle af de vigtigste serviceorienterede erhverv er de såkaldt vidensintensive erhverv og forretningsservice. De videnintensive erhverv har de senere år haft en betydelig vækst målt i både brancheomsætning og antal beskæftigede.

It-erhvervene består af it-industrien, it-engroshandel, telekommunikation og it-konsulentvirksomhed.

Et af de vigtigste videnintensive erhverv er it, som op gennem halvfemserne havde en stigende beskæftigelse. Fra 1994 til 2001 blev beskæftigelsen næsten forøget med 50 procent.

I starten af det nye årtusinde oplevede it-branchen en afmatning, da den såkaldte itboble brast. Siden har beskæftigelsen i branchen ligget stabilt omkring 90.000 med tendens til stigning.

Inden for forretningsservice – der bl.a. omfatter reklamefolk, advokater, revisorer, konsulenter mv. – er beskæftigelsen mere end fordoblet de seneste ti år. Disse brancher oplevede også en afmatning først i det nye årtusinde, men siden har beskæftigelsen været i fortsat vækst.

Nogle videnintensive serviceerhverv har en lille omsætning i forhold til andre, alligevel er det ofte dem, man bemærker i dagligdagen. Arkitekter sætter deres præg på gadebilledet, og i medierne og den offentlige debat skaber den mindste branche, meningsmåling og markedsanalyse, opmærksomhed omkring udvalgte emner.

Udviklingen foregår også i den enkelte virksomhed. Et firma som IBM producerede engang kontormaskiner og computere - altså ren industri.

Men IBM udvikler også software - og det er service. Nu er IBM også begyndt at gå ind i rådgivning af virksomheder. Den røde tråd i denne udvikling er viden. Virksomheden lever i dag af at udvikle og formidle viden.

Siden 1980'erne er servicevirksomhed i stigende grad baseret på viden - indsamling, udvikling, udveksling, formidling og anvendelse af viden. Privat service er - ikke underligt - den sektor, der har den højeste andel højtuddannede medarbejdere.

Internationale tendenser peger på, at servicevirksomhed også bliver kapitalkrævende og giver mulighed for stordrift. Der findes i dag meget store virksomheder inden for service, der investerer mange penge og ansætter højtuddannet personale.

De store multinationale servicevirksomheder findes ikke bare inden for områder som telekommunikation og finansiel service, men også inden for brancher som catering, rengøring og sikkerhed, der traditionelt har været domineret af små virksomheder.

Service ydes både af offentlige og private virksomheder. Ca. en fjerdedel af dem, der arbejder inden for den private servicesektors arbejdsområde, er ansat i offentlige virksomheder (stat, region eller kommune).

I serviceerhverv laver man det, som kunden eller brugeren enten ikke kan eller ikke har tid til eller mulighed for.

Rengøringsfirmaet har specialister til at gøre rent både i hjemmet og på kontoret. Den rådgivende ingeniørvirksomhed har den nyeste viden om en bestemt type produkter. Og eksportkonsulenterne ved, hvordan man sælger danske varer i fx arabiske lande.

Service er de arbejdsopgaver, der er nødvendige, for at virksomheder og enkeltpersoner kan komme videre.

Her er en række eksempler på servicearbejde:

Videnservice - virksomheder, der udvikler og videreformidler viden i form af uddannelse, rådgivning og konsulentydelser. Det er desuden databehandling samt udvikling og implementering af software.

Detail- og engroshandel omfatter dels detailhandelsvirksomheder, der sælger varer til private forbrugere, fra dagligvarer til langvarige forbrugsgoder. Og dels engrosvirksomheder, der videresælger produkter til detailhandlen, til andre engrosvirksomheder eller til industrien eller andre sektorer.

Transport består af virksomheder, der transporterer gods og personer, samt firmaer i tilknyttede specialiserede støtteerhverv. Transport omfatter bl.a. rederier, busselskaber, jernbaner, taxier, postvæsen, havne og lufthavne.

Finansiel service er virksomheder, der producerer og leverer finansielle ydelser, fx pengeinstitutter, forsikringsselskaber og andre finansielle institutioner.

Operationel service består af manuelle serviceydelser. Der er tre former for operationel service:

• Forbrugsservice: Retter sig mod husholdningerne og består fx i rengøring i private hjem, udbringning af varer, afhentning af tøj til vask og rensning, havearbejde samt reparationer og vedligeholdelse.
• Personlig service: Retter sig mod husholdningerne og drejer sig primært om pasning og pleje. Dermed omfatter personlig service fx børnepasning og pleje af ældre i hjemmet.
• Virksomhedsservice: Leverancer til virksomheder, fx rengøring, kantinedrift og vedligeholdelse af bygninger og arealer samt varetagelse af servicefunktioner som fx omstilling og sekretærarbejde.

Operationel service omfatter også den del af bygge/anlæg, som retter sig mod vedligeholdelse og reparation.

Turisme består af aktiviteter i forbindelse med personers rejser og ophold uden for deres normale miljø i rekreativt eller forretningsmæssigt øjemed. Det er hoteller, restauranter, rejsebureauer, forlystelsesparker, museer og zoologiske haver.

Øvrig service udgøres af de brancher, der ikke naturligt falder ind under de seks andre områder. Det gælder fx nogle typer servicevirksomhed, der er knyttet til landbrug, telekommunikation og udgivervirksomhed.

Se serviceerhvervene i artiklen Erhverv i Danmark.

Fremtiden

Meget tyder på, at det er inden for den private servicesektor, at vi i fremtiden vil se de fleste nye job. Den private servicesektor beskæftiger ikke blot flest mennesker, men den er også den sektor, der beskæftigelsesmæssigt er vokset kraftigst de sidste år.

Af de 2,8 millioner, der er i arbejde, er ca. 1,2 millioner beskæftiget i servicesektoren. På bare tre år har servicesektoren skabt omkring 77.000 nye job. Det er der ingen andre private sektorer, der har præsteret.

Læs mere om at være selvstændig og starte egen virksomhed.

Se mere om serviceerhverv i Danmarks Statistik: Statistisk Årbog 2010.