I vores moderne, teknologiserede virkelighed er mange job mere komplekse end før. Vi møder nye ord og begreber: værdibaseret ledelse, forandringsledelse, teamstyring, selvstyrende grupper, vidensdeling og ansvar for eget arbejde.
Der er sat nye normer for, hvad en god, ansvarlig medarbejder er. Personlige egenskaber som udadvendthed, forandringsvillighed og engagement vægtes ofte over eftertænksomhed, stabilitet og faglig viden.
Mange bliver ansat til et job uden fast arbejdstid, og det forventes, at vi løser hasteopgaver i weekenden, hvis det er nødvendigt.
På den anden side
Parallelt med denne udvikling er der sket en eksplosion i antallet af stresstilfælde. Hver fjerde dansker føler sig stresset i dagligdagen, og hver femte er så stresset, at det går ud over livskvaliteten og truer helbredet.
En række forsikringsselskaber har over en femårig periode fordoblet og tredoblet udbetalingen af erstatninger til stressramte lønmodtagere. Og det er især de veluddannede og yngre lønmodtagere, der rammes, og som i værste fald forlader arbejdsmarkedet.
Danskernes sygefravær svarer til, at 140.000 ansatte er væk fra deres arbejde hver eneste dag. Det giver en samlet omkostning på 32 mia. kr. årligt, hvoraf 10 mia. stammer fra arbejdsmiljøet.
Undersøgelser har påvist direkte sammenhæng mellem arbejdsforhold og stressrelaterede symptomer og sygdomme. Fx stiger sygefraværet, når arbejdskravene påvirker familielivet negativt.
I en tid, hvor der bliver talt meget om at holde folk på arbejdsmarkedet så længe som muligt, er det vigtigt at få en bedre balance mellem arbejdsliv og 'det andet liv'.
Det andet liv
Teknologirådet har udarbejdet en rapport "Balancen mellem arbejdsliv og andet liv", der sætter fokus på de nye arbejdsformer og teknologiers indflydelse på forholdet mellem arbejdsliv og 'det andet liv'.
Rapporten forsøger at svare på en række spørgsmål om paradokser i vores forhold til arbejdet. Hvorfor oplever mange borgere, at de har for lidt tid, når der aldrig har eksisteret så meget tidsbesparende teknologi som i dag?
Hvorfor arbejder flere og flere mere og mere, når de samtidigt efterlyser mere tid til familie og fritidsaktiviteter?
Og hvorfor er så mange på den ene side glade for deres arbejde, mens de på den anden side vælger at forlade det, så snart det er økonomisk muligt?
Intet liv uden det andet liv
Det menneskelige liv rummer mange behov. Med 'det andet liv' menes alle de aktiviteter, der ikke er en del af det professionelle arbejdsliv. 'Det andet liv' skal fx give mulighed for hvile, restitution, refleksion og opfyldelse af sociale behov og forpligtelser.
Det er også i 'det andet liv', at mennesker bliver undfanget og født, at børn bliver opdraget og rustet til voksentilværelsen og lærer at tage del i sociale fællesskaber og demokratiske processer.
Et samfunds velfærd kan ikke alene måles i kroner og ører. Der er andre forhold, som skal være opfyldt, før man kan tale om velfærd, tryghed, stabilitet, anerkendelse, accept, mulighed for refleksion, for at yde omsorg for andre og for at indgå i sociale og familiære fællesskaber.
Derfor er et velfungerende andet liv en forudsætning for et velfungerende samfund - og for et velfungerende arbejdsliv og liv i det hele taget.
Hvis samfundet satser for ensidigt på arbejdslivet, kan det medføre faldende fødselstal, splittede familier, utilpassede børn og et samfund, der i værste fald ikke kan tage vare på dets borgere.
Det mener Teknologirådets arbejdsgruppe bag projektet "Balance mellem arbejdsliv og andet liv". Arbejdsgruppen har i 2005 udgivet en rapport om deres arbejde.
Mere arbejde hæmmer innovationen
Hvor meget skal vi egentlig arbejde i fremtiden for at opretholde det danske velfærdsniveau? To af regeringens tænketanke, Velfærdskommissionen og Tænketanken for fremtidens vækst, har peget på, at vi skal arbejde mere end i dag.
Hertil svarer Teknologirådets arbejdsgruppe "nej", sådan at forstå, at de, der har et arbejde, ikke skal arbejde mere.
Det er velkendt, at det er svært at være innovativ og kreativ, når man er stresset. Hvordan skal vi kunne nytænke og udvikle produkter og ekspertise, hvis vi fremover skal arbejde endnu længere og endnu mere intensivt?
Normerne breder sig
Teknologirådets arbejdsgruppe peger på, at vi danskere, hverken etisk, moralsk eller samfundsøkonomisk, kan forsvare en arbejdskultur, der gør stadig flere syge, at de brænder ud eller dør af at passe deres arbejde.
Arbejdsgruppen peger på, at begrebet fleksibilitet i det hele taget er problematisk, fordi det dækker over mange forskellige forhold. Fleksibilitet hos medarbejderne skal ikke alene være til arbejdspladsens fordel, men skal også understøtte det enkelte menneskes mulighed for at skabe et balanceret liv.
Fleksibilitet og styringsredskaber som selvledelse, forandringsledelse og værdibaseret ledelse er i brug i mange forskellige sektorer, og meget tyder på, at de ledelsesteknologier, der i disse år afprøves blandt højtuddannede, vil sive gennem samfundet og efterhånden blive et vilkår for de fleste lønmodtagere.