Både arbejdsgiver og ansat har nogle rettigheder, men også nogle forpligtelser.
Du har krav på at få løn for dit arbejde, når du laver det, du er ansat til, i forståelse med virksomhedens lovlige formål.
Arbejdsforpligtelsen. Din vigtigste pligt som lønmodtager er at udføre det arbejde, som du og din arbejdsgiver har aftalt. Kun hvor det er særligt fastsat, kan du blive fritaget for denne arbejdsforpligtelse.
Arbejdsnægtelse. Nægter du at udføre det aftalte arbejde, er det lydighedsnægtelse. Det kan du blive bortvist for. Du kan dog nægte at udføre arbejdsopgaver, der er ulovlige, eller som ikke har været aftalt. Det er derfor vigtigt at være helt klar over, hvad der er aftalt.
Arbejdstempo. Som lønmodtager er du forpligtet til at arbejde koncentreret og effektivt. Bevidst langsomt arbejde kan medføre en opsigelse, hvis arbejdsgiveren forgæves har advaret om det.
Arbejdets kvalitet. Arbejdet skal udføres på god og ordentlig måde. Men du er ikke forpligtet ud over dine evner! Alle mennesker laver fejl, og almindeligt forekommende fejl er ikke grund nok til en opsigelse.
Hvis arbejdsgiveren forgæves har advaret om det, kan han opsige dig, hvis kvaliteten af dit arbejde er for dårligt, Forudsætningen er, at der er tale om en vis grovhed, som kan medføre skade for arbejdsgiveren. Eller at arbejdet ofte er af for dårlig kvalitet.
Ændring af arbejdssted og -tid. Din arbejdsgiver kan ikke uden varsel ændre dit arbejdssted og arbejdstid. Det skal normalt varsles med den enkelte lønmodtagers individuelle opsigelsesvarsel, hvis der er væsentlige ændringer. Det er vigtigt konkret at vurdere, om der er tale om en væsentlig ændring af stillingen.
Arbejdstiden. Der findes ikke generelle regler om arbejdstidens længde. Udgangspunktet er, at arbejdsgiveren fastlægger, hvor arbejdstiden skal ligge. Det vil normalt blive aftalt i kollektive overenskomster og individuelle ansættelsesaftaler.
Ved regler om overarbejde må man derfor skelne mellem overenskomstdækket arbejdet og andet arbejde. I overenskomster er der taget stilling til overarbejde.
Hvis der ikke står noget om overarbejde i overenskomst eller individuel aftale, skal der under alle omstændigheder aftales en arbejdstid. Selv om der ikke er nævnt noget om overarbejde i dit ansættelsesbevis, har du alligevel en vis forpligtelse til at udføre det, hvis det er driftsmæssigt betinget.
Arbejdstiden må i gennemsnit ikke være på mere end 48 timer pr. uge. Fra arbejdet slutter, til det begynder igen, skal der være en hvileperiode på mindst 11 timer. Endelig skal der være mindst ét ugentlig fridøgn.
Overarbejde. Du er som lønmodtager forpligtet til at arbejde over, hvis arbejdsgiveren finder det nødvendigt. Det kan dog være aftalt i ansættelsesaftalen, at der ikke må være overarbejde.
For at arbejdsgiveren kan pålægge dig overarbejde, skal overarbejdet være begrundet i virksomhedens drift. Det skal have karakter af noget midlertidigt, og må fx ikke forekomme dagligt.
Betaling af overarbejde. Der er en række krav, som skal være opfyldt for at du kan kræve betaling for at arbejde over. Der skal være en aftale om betaling for overarbejde i overenskomst eller i ansættelsesaftale. Hvis du skal have forhøjet takst (fx 50 eller 100 procent), skal der altid være en udtrykkelig aftale om det. Der skal være tale om beordret overarbejde. Kravet om overarbejde skal løbende være opgjort, og arbejdsgiveren skal være informeret om det.
Arbejdsgiveren har ret til at kræve overarbejde afspadseret frem for at udbetale overarbejde. Du skal dog kunne afspadsere inden for en rimelig tid efter, du har arbejdet over.
Må arbejdsgiveren kontrollere sine ansatte? Hvis arbejdsgiveren indfører kontrolforanstaltninger over for lønmodtagerne, skal disse betingelser være opfyldt:
- Indgrebet skal være begrundet i virksomhedens drift
- Det må ikke have andre formål end at sikre arbejdets normale gang
- Det må ikke krænke lønmodtageren
- Det må ikke forvolde lønmodtageren tab eller nævneværdig ulempe
- Det må ikke gå videre end påkrævet
Overvågning af medarbejdere kan være tv-overvågning, fysiske kontroller, overvågning af brug af internet og e-mail.
Lønmodtagerens pligter. Som lønmodtager skal du overholde de regler, arbejdsgiveren fastsætter for arbejdspladsen. Arbejdsgiveren kan derfor udfærdige en husorden eller en personalehåndbog, der nærmere beskriver, hvordan man optræder i virksomheden, fx i forbindelse med sygdom, brug af e-mail og internet, påklædning og sprog, pauser, regler for alkohol og ret til at forlade arbejdspladsen uden aftale.
Denne lydighedspligt omfatter kun forhold, som vedrører virksomhedens forhold i bred forstand. Forhold, som har med privatlivet at gøre, må arbejdsgiveren ikke blande sig i.
Så længe du modtager løn fra arbejdsgiveren, vil der gælde en generel pligt til at være loyal. Det er ikke muligt præcist at beskrive denne pligt, da den gælder alle sider af ansættelsen - også efter du er opsagt og fratrådt. Hvis du fx udfører arbejde for en konkurrerende virksomhed, vil det være et brud på loyalitetspligten, som kan føre til en bortvisning.
Du har altid tavshedspligt om virksomhedens forhold. Videregiver du fortrolige oplysninger, som kan skade arbejdsgiveren, er det et brud på loyalitetspligten, og det kan resultere i en bortvisning.
I Danmark er det forbudt at forskelsbehandle ansatte. Hvis du som lønmodtager bliver krænket, kan du få en godtgørelse ved domstolene eller efter de fagretlige regler.