Vandforsyning omfatter indvinding, rensning og distribution af vand. I Danmark er vandforsyningen et fælles offentligt gode, hvad angår tilgængelighed og priser. Vandværkerne i Danmark ejes af forbrugerne og styres lokalt. Det er en meget vigtig faktor for at sikre en fortsat kildebeskyttelse og beskyttelse af miljøet. Se også Renovation.
Mere end 99 procent af drikkevandet i Danmark kommer fra vores undergrund, og vandet er normalt af høj kvalitet. Vandet findes mange steder i undergrunden, men for at kunne indvinde det, er det nødvendigt at finde vand af god kvalitet og i tilstrækkelige mængder. Det er der såkaldte geotekniske virksomheder, der har specialiseret sig i.
Virksomheder inden for kloakvæsen sørger for opsamling og bortledning af spildevand og lignende affaldsprodukter via afløb, kloakledninger eller på anden måde samt behandling og fjernelse af det.
Spildevandet behandles i renseanlæg ved opløsning, filtrering, sedimentering, kemisk bundfældning, slambehandling og andre processer.
Kloakvirksomhederne sørger også for vedligeholdelse og rensning af kloakker og afløb, slamsugning, tømning og rensning af sivebrønde og septiktanke og vedligeholdelse af tørklosetter. Desuden behandler de spildevand fra svømmebassiner og spildevand fra industrien.
Renovation
Renovation hører til de kollektive aktiviteter, der sammen med bl.a. kloakvæsen, renholdelse, opsamling og behandling af spildevand servicerer borgerne.
Renovation omfatter "skraldemandens" arbejde - indsamling af affald fra husholdninger og virksomheder ved hjælp af affaldsspande, affaldsbeholdere på hjul, containere mv.
Desuden handler det om indsamling af farligt affald, brugte batterier, brugte spiseolier og -fedtstoffer m.v., indsamling af spildolie fra skibe eller fra værksteder, indsamling af bygge- og nedrivningsaffald samt transport af affald.
Renovationsfirmaerne udlejer også containere til affald til husholdninger og industrivirksomheder.
I Danmark er der ca. 50 store affaldsselskaber, der står for indsamling af affald og håndtering af det, uanset, om det handler om genanvendelse, bortskaffelse eller deponering.
Behandling og håndtering af affald handler ikke så meget om at skaffe det af vejen, men mere om at gøre det brugbart i andre sammenhænge.
Private og offentlige virksomheder, fx forbrændingsanstalter, tager sig af driften af anlæg til affaldsbehandling, bortskaffelse af affald ved forbrænding, deponering eller på anden måde, fx knusning, dumpning, nedgravning eller nedpløjning.
Ca. 25 procent af alt affald i Danmark brændes. Det svarer til ca. 3 millioner ton om året. I Danmark findes 30 forbrændingsanlæg for affald fra boliger, kontorer, butikker, virksomheder og institutioner.
Noget affald bliver brændt i ovne på et forbrændingsanlæg. Affaldet brændes for at få det til at fylde mindre, og fordi man kan bruge varmen til at lave elektricitet og fjernvarme.
Der findes også forbrændingsanlæg for farligt affald. Det største er Kommunekemi i Nyborg. Farligt affald til forbrænding er eksempelvis kemikalier, pesticider og medicin.
20-25 procent af affaldet på et forbrændingsanlæg kan ikke brænde, men bliver til slagge. Der er eksempelvis mange ting af jern og metal og tit også miljøskadelige materialer i affaldet. Slaggen kan bruges som underlag, når man bygger nye veje og pladser.
Et vigtigt genbrugsprodukt fra forbrænding er fjernvarme til boligopvarmning. Betonrester fra nedbrydning af bygninger kan knuses og anvendes til opfyldning.
Et andet nyttigt genbrugsprodukt fra affaldsbehandling laves ved kompostering af planter med henblik på bortskaffelse. Her frembringes et biprodukt - kompost til gødning.
Destruktionsanstalter behandler og bortskaffer giftige, levende eller døde dyr og andet forurenet affald. Andre sørger for bortskaffelse af brugte varer som elektronik og køleskabe. Nogle få specialvirksomheder tager sig af behandling og bortskaffelse af radioaktivt affald fra hospitaler m.v.
Genbrug af affald og skrot er et stort område inden for affaldssektoren. Nogle virksomheder behandler affald uden egentlig mekanisk eller kemisk omdannelse, men med henblik på salg.
Autoophuggere demonterer biler, mens andre adskiller maskiner og computere, eller de sorterer eller presser papir, tekstiler, plast, træaffald m.v.
Andre former for renovation er renholdelse, dvs. tømning af affaldsbeholdere, der er opsat på offentlige steder, fejning og spuling af gader, veje, pladser, gangstier, parkeringspladser, torve, offentlige haveanlæg, parker mv.
Desuden handler det om rydning af sne og is på veje, start- og landingsbaner, herunder saltning og grusning m.v.
Det er ofte kommunale virksomheder - fx det kommunale vejvæsen - eller private virksomheder, der udfører opgaverne for kommunen.
Et stort arbejdsområde er miljørengøring. Det handler om rensning af jord og grundvand ved hjælp af mekaniske, kemiske eller biologiske metoder.
Det kan også være rensning af overfladevand efter forureningsuheld, fx ved opsamling af det forurenende stof eller ved anvendelse af kemiske hjælpemidler. Det er endvidere fjernelse af olieudslip på land, i overfladevand, i have, herunder også kystfarvande samt anden specialiseret forureningsbekæmpelse.
Branchen giver beskæftigelse til både ufaglærte og faglærte inden for anlægsarbejde, andet bygningsarbejde, bore- og udvindingsarbejde, vvs- og blikarbejde, arbejde med vejtransport, maskinførerarbejde samt
renovationsarbejde.
Ingeniører og teknikere ansættes til arbejde med energi, kemi og miljø og
arbejde med jern, metal, plast og tekstil. Landmålere ansættes til arbejde med kort og opmåling.
Antal beskæftigede
Renovation og affaldshåndtering beskæftiger 20.500 personer, sektorens øvrige arbejdsområder kun omkring 2.300 personer.