Den aktuelle ledighed og beskæftigelse

De erhvervsaktive, som har et job, kaldes beskæftigede. De erhvervsaktive, som mangler et job, kaldes ledige. De erhvervsaktive kaldes også arbejdsstyrken. Læs mere om arbejdsstyrken.

I disse år vokser arbejdsstyrken, overordnet set, fordi der kommer flere i den erhvervsaktive alder. Når ledigheden er fx 6 procent af arbejdsstyrken, er det altså 6 procent af en voksende størrelse. Derfor skal tal for ledigheden ses i sammenhæng med tal for beskæftigelsen.

Danmarks Stattistik gennemfører årligt en opdatering af den registerbaserede arbejdsstyrke har imidlertid medført et markant fald på ca. 84.000 i den arbejdsstyrke, der anvendes til beregningen af de seneste ledighedsprocenter. Det har isoleret set medført, at ledighedsprocenterne er steget med 0,2 procentpoint.

En mindre del af faldet i arbejdsstyrken kan dog henføres til et ændret datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen.

Bruttoledigheden faldt i januar med 900 til 160.000, og ledighedsprocenten for januar ligger på 6,0 procent af arbejdsstyrken mod 6,1 procent de seneste tre måneder. Hermed fortsætter den lille nedgang i ledigheden, der har været siden august 2011.

Den registrerede ledighed har ligget mellem 6,0 og 6,4 procent af arbejdsstyrken siden februar 2010. Alle ledighedstal i teksten er omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving.

Den sæsonkorrigerede bruttoledighed (omregnet til fuld tid)

Kilde: Danmarks Statistik.

Bruttoledigheden består af de nettoledige og de aktiverede, der er jobklare. Januar måneds fald i bruttoledigheden dækker over, at såvel nettoledigheden som antallet af jobklare personer i aktivering er faldet en smule.

Færre nettoledige
Det samlede fald i januar på 900 i bruttoledigheden dækker over, at nettoledigheden er faldet med 1.700, mens antallet af jobklare personer i aktivering er steget med 800.

Størst fald i ledigheden for mænd
Ledighedsfaldet fra december til januar er kommet både mændene og kvinderne til gode med et fald på 700 for mændene og 200 for kvinderne. Siden januar 2011 er mændenes ledighed faldet med 11.000, mens kvindernes ledighed i samme periode er steget med 6.000.

Fra og med krisens start i anden halvdel af 2008 har mændenes ledighed ligget over kvindernes, men det seneste år har ledighedsprocenten for de to køn nærmet sig hinanden. I januar var ledighedsprocenten for mænd 6,1 procent og for kvinder 6,0 procent.

Flest ledige 25-29 årige
I januar steg ledigheden for de 25-29-årige med 300. Dermed var 9,4 procent af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe ledig. Ledigheden faldt for alle andre aldersgrupper.

Flest ledige i København og på Fyn
I januar var ledigheden højest i København by med 7,5 procent og på Fyn med 7,4 procent af arbejdsstyrken. Ledigheden er fortsat lavest i Nordsjælland med 4,4 procent og i Østsjælland med 4,8 procent.

Udviklingen i ledigheden
Arbejdsmarkedet har i hele 2010 oplevet et markant omsving. Udviklingen vendte med den økonomiske krise i tredje kvartal 2008, så den rekordlave arbejdsløshed begyndte at stige og beskæftigelsen at falde.

Efterfølgende er antallet af arbejdsløse tredoblet. I det første halvår i 2010 har arbejdsløsheden ligget stabilt omkring 4,2 procent af arbejdsstyrken.

Se beskrivelser af den regionale udvikling.

I 2. kvartal 2011 var bruttoledigheden på godt 160.000 fuldtidspersoner. Det svarer til 6,8 procent af arbejdsstyrken (ekskl. studerende). En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at de lavest uddannede har oplevet den største stigning i ledigheden under den nuværende krise.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Statistik, okt. 2011.

For ufaglærte har ledigheden nået 11,4 procent, mens den for personer med en mellemlang (professionsbachelor) er 3,9 procent og for personer med en lang videregående uddannelse (kandidat) 5,5 procent.

Opdelingen på uddannelse viser også, at omkring 65.000 af de ledige ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens 60.000 har en erhvervsfaglig uddannelse og 35.000 har en videregående uddannelse.

Målt i procent af arbejdsstyrken er ledigheden blandt de lavest uddannede altså højest.

Der er forholdsvis store forskelle i ledighedsprocenterne på tværs af uddannelsesretninger indenfor de enkelte hoveduddannelsesgrupper. For eksempel er der stort set ingen ledighed blandt læger og tandlæger, mens mere end 10 procent af akademikere med kunstneriske, humanistiske eller teologiske uddannelser var ledige i 2. kvartal 2011.

Analysen viser også, at der er store forskelle på tværs af uddannelsesretningerne inden for de erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Se hele analysen.

Her er link til tabeller, der viser de mest aktuelle tal for ledighed fra Danmarks Statistik.

Tabellerne præsenterer ledighedstallene for de enkelte a-kasser over en etårig periode, i procenttal og opdelt på regioner. Du kan med andre ord se både den aktuelle ledighed for enkelte faggrupper og ledigheden i dit lokale område. Du kan også se udviklingen et år tilbage.

A-kasserne

Her kan du se det sidste års ledighedstal for de enkelte a-kasser og de enkelte regioner:

Akademikerne (AAK)

ASE - selvstændige erhvervsdrivende

Børne- og Ungdomspædagogerne (BUPL-A)

Business (Danske Sælgere)

DANA - selvstændige

Danske lønmodtagere (DLA)

Danske Sundhedsorganisationer (DSA)

El-faget

Fag og arbejde (FOA)

Faglig Fælles a-kasse, 3F

Frie funktionærer

Funktionærer og servicefag

Funktionærer og tjenestemænd (FTF-A)

Handel- og Kontorfunktionærerne (HK)

Ingeniørerne (IAK)

It-faget og Merkonomerne (PROSA)

Journalistik, Kommunikation og Sprog

Kristelig a-kasse

Lederne

Lærerere (DLF-A)

Magistrene

Metalarbejdere

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderne (NNF)

Socialpædagoger (SLA)

Stats- og teleansatte (STA)

Teknikerne

Træ- Industri Byg (TIB)

Økonomer (CA)

Forsikrede ledige i alt

I tredje kvartal 2010 faldt beskæftigelsen ifølge arbejdskraftundersøgelsen. I forrige kvartal var der ellers sket en lille stigning i beskæftigelsen, men fra andet til tredje kvartal 2010 er antallet af beskæftigede faldet med 11.000 personer, når der korrigeres for sæsonudsving.

Fra dette kvartal (tredje kvartal 2010) sæsonkorrigeres hovedtallene for arbejdskraftundersøgelsen. Med hovedtal forstås tallene for beskæftigede, AKU-ledige og personer uden for arbejdsstyrken, der angiver befolkningens overordnede arbejdsmarkedstilknytning.

Beskæftigelsen i arbejdskraftundersøgelsen

Kilde: Danmarks Statistik.

I forhold til samme kvartal året før er beskæftigelsen faldet med 64.000 personer. Heraf er de 46.000 heltidsansatte, mens de 18.000 er deltidsansatte.

I tredje kvartal 2010 var der 214.000 AKU-ledige, dvs. personer, der er uden beskæftigelse, og som står til rådighed for arbejdsmarkedet samt aktivt søger arbejde.

Ledighedsprocenten er på 7,3. Antallet af AKU-ledige, korrigeret for sæsonudsving, er faldet med 3.000 personer i forhold til forrige kvartal. I forhold til samme kvartal året før er der kommet 34.000 flere AKU-ledige. Størstedelen af denne stigning er studerende og øvrige AKU-ledige.

Den lave beskæftigelse og den høje AKU-ledighed påvirker antallet af personer, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, den såkaldte arbejdskraftreserve. Arbejdskraftreserven består af de beskæftigede, der ønsker mere arbejde, og ledige – omregnet til hele årsværk.

Arbejdskraftreserven er faldet med 16.000 årsværk i forhold til andet kvartal 2010, men steget med 16.000 årsværk siden tredje kvartal 2009. Den ligger nu på 230.000 årsværk for de 15-66-årige. Et årsværk modsvarer én person i fuldtidsarbejde. Størstedelen af arbejdskraftreserven udgøres af AKU-ledige.

Se de aktuelle jobmuligheder for konkrete stillingsbetegnelser.

Se mere om forventningerne til beskæftigelse og ledighed.

Se også To slags ledighedstal.