Det samlede antal nyuddannede kandidater i 2011 inden for det tekniske og teknologiske hovedområde var ca. 3.400.
Antallet af ingeniører på arbejdsmarkedet stiger meget beskedent de næste 15 år fra - anslået - ca. 68.000 til ca. 72.000.
Da den økonomiske krise har ramt ingeniørerne særlig hårdt, har 2009 og 2010 være nogle vanskelige år, mens 2011 har været lidt bedre.
Når de nystartede ingeniørstuderende kommer ud på arbejdsmarkedet fra 2015, vil der dog igen være risiko for mangel.
De generelt gode beskæftigelsesudsigter gælder både for diplomingeniører og civilingeniører. Det samme gælder for de kortuddannede teknologer.
Ledigheden blandt både diplom- og civilingeniører har i lange perioder været så lav, at der reelt var tale om mangel.
Ledigheden påvirkes af skiftende konjunkturer. Alligevel er der næsten altid blevet snakket om ingeniørmangel, selvom der også har været enkelte perioder med ledighed.
I de sidste 30 år har ingeniørernes ledighed (bortset fra 2 år) ligget pænt under den generelle akademikerledighed og betydeligt under den generelle ledighed i samfundet.
I perioderne 1977-88 og 1998-2001 og igen i 2007-2008 var der tilmed mangel på ingeniører. I de to perioder var der samtidig relativt få ingeniører, der gik på pension, og i 1980'erne kom mange nye ingeniører ud.
I perioden fra 2005 til 2008 havde ingeniørerne en ledighed på omkring 2 procent med tendens til mangel. Den lave ledighed gjaldt alle retninger: Bygningsingeniører, maskiningeniører, elektroingeniører.
Fra 2009 er ledigheden for nyuddannede steget ret kraftigt og den forventes at forblive ret høj til 2011.
Omkring 40 procent af diplomingeniørerne arbejder inden for fremstillingserhverv, det vil sige alle grene af industrien, mod kun 29 procent af civilingeniørerne.
Ca. 13 procent af civilingeniørerne arbejder i den offentlige sektor mod kun 7 procent af diplomingeniørerne.
Ca. 13 procent af civilingeniørerne arbejder i den offentlige sektor mod kun 7 procent af diplomingeniørerne.