En jurist er en person, som enten har bestået juridisk kandidateksamen og dermed opnået kandidatgraden i jura (cand.jur.) eller har taget kandidatuddannelsen på en handelshøjskole og har opnået titlen cand.merc.(jur.), erhvervsjurist.
Erhvervsjurister, cand.merc.(jur.), har ikke adgang til de erhverv, der er forbeholdt kandidater i jura, og de kan fx ikke blive advokater. Erhvervsjuristers kendskab til både jura og økonomi giver dem derimod ansættelse i private virksomheder og som specialister på advokatkontorer.
Jurister ansættes overordnet set i virksomheder og organisationer som sagsbehandlere, rådgivere i juridiske spørgsmål samt i organisationens sekretariat eller virksomhedens direktion.
Sagsbehandler
En jurist kan som fuldmægtig behandle sager i det offentlige, i finanssektoren, i organisationer som fx fagforeninger og på advokatkontorer. Hvilke opgaver man som jurist kommer til at behandle, afhænger af, hvor man arbejder, og om man er ansat som specialist eller generalist.
Blandt de mest almindelige opgaver kan nævnes:
- udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller andre generelle regler
- afgørelse af spørgsmål, som medlemmer, kunder, borgere eller myndigheder forelægger
- budgetforvaltning, som omfatter udarbejdelse af bidrag til finans- og tillægsbevillingslove
- planlægning samt politiske analyser og deltagelse i internationalt samarbejde
- behandling af virksomhedernes kontrakter samt juridiske sager og konflikter
Visse opgaver, fx planlægning af forskellig art, kræver specialistviden. Derfor er der mange steder ansat sagsbehandlere med særlig uddannelse.
De juridiske sagsbehandlere, der ikke er specialister, bliver kaldt generalister. En sagsbehandler har ofte et bestemt sagsområde, som han eller hun er beskæftiget med i kortere eller længere tid.
Sagsbehandleren indhenter oplysninger til sagen fra mange forskellige kilder, fx retsregler, tidligere afgørelser, rapporter eller egne iagttagelser. Juristen giver et skriftligt referat af oplysningerne og en begrundet indstilling til, hvordan sagen bør behandles og afgøres. Ofte skal der også skrives udkast til et brev, et cirkulære eller lignende.
Sagsbehandlere skal være upolitiske og neutrale i deres sagsbehandling, men arbejdet kræver ofte god fornemmelse for politiske signaler.
Meget arbejde bliver udført i forbindelse med møder i udvalg og arbejdsgrupper. Sagsbehandleren udsender mødeindkaldelser, skriver referat og skaffer materiale til udvalgsarbejdet. Andre gange deltager sagsbehandleren i forhandlingerne som repræsentant for sin institution.
Jurister kan arbejde som diplomater i udlandet og varetage den sagsbehandling, der finder sted på en ambassade eller et konsulat. Opgaverne handler især om at varetage Danmarks politiske og kulturelle interesser samt at hjælpe danske borgere i pågældende land.
Juridisk konsulent
Jurister kan fungere som konsulent eller rådgiver i juridiske og retslige spørgsmål i alle sammenhænge, hvor det er vigtigt at have styr på de love og regler, som er gældende for området.
De juridiske spilleregler for erhvervsvirksomheders virke kaldes erhvervsjura. Juristen er med allerede i planlægningsfasen af et forretningsområde og skal kunne forudse konsekvenserne af virksomhedens beslutninger ud fra sin viden om de juridiske områder, fx selskabsret, aftaleret, EU-ret, skatteret, finansieringsret, forvaltningsret, arbejdsret samt procesret.
Et andet vigtigt område er ophavsret inden for alle former for udgivelse i trykte og digitale medier.
Juristen deltager i kontraktforhandlinger og rådgiver om skattemæssige forhold vedrørende udbytte, fradrag m.v. og rådgiver om selskabsretlige, skatteretlige og økonomiske konsekvenser, fx ved etablering i udlandet. Endelig arbejder de med beskyttelse af varemærker og patenter, markedsføringsret, kontraktret, selskabsret, forvaltningsret, immaterialret og konkurrenceret.
Begge typer jurister kan føre virksomhedens retssager inden for erhvervsretlige forhold og give møde i retten for virksomheden.
Jurister er ansat i kommuner rådgiver om kommunalretlige og forvaltningsretlige emner, bl.a. omkring miljø og kontrakter. Som regel er juristerne ansat i en selvstændig juridisk afdeling, der yder rådgivning og bistand inden for hele den kommunale virksomheds område, både direktion, fagchefer, sagsbehandlere og kommunalpolitikerne.
Også i andre offentlige instanser er der ansat juridiske konsulenter. De kan være specialister i formulering af politiske emner og varetagelse af interesser. Deres arbejde er at rådgive politikerne og lave oplæg til politiske initiativer i regionale og statslige organisationer og forvaltninger.
Jurister deltager i de offentlige instansers forhandlinger med både faglige organisationer og interesseorganisationer og myndigheder om økonomiske, politiske og interessemæssige aftaler.
Inden for det offentlige arbejder jurister med revidering af lovgivning og nye love. De skriver de forslag, som politikerne fremlægger til vedtagelse i byrådene eller i Folketinget.
Jurister arbejder desuden i ministerierne med behandling af konkrete henvendelser fra borgere og andre. De betjener ministeren som rådgivere og er ansvarlige for mindre projekter.
Andre indgår i internationalt samarbejde og markedsundersøgelser af ministeriets eller forvaltningens område.
Forsikringsfaglige konsulenter findes i a-kasser og andre faglige organisationer, hvor de superviserer sagsbehandlingen og er juridisk ansvarlige for a-kassens forvaltning af lovgivningen. Se organisationsmedarbejder.
Direktionssekretær/sekretariatschef
Jurister kan bistå ledelsen med opfølgning på budget, lovarbejde og økonomiske analyser. Juristen kan også være projektleder på udviklingsopgaver på tværs af organisationen, indgå i ledelsessekretariatet med ansvar for sekretariatsopgaver (herunder de administrative) og den løbende sagsbehandling.
Jurister kan desuden udarbejde oplæg til ledelsen, planlægge møder og følge op på dem. Og den kan sidde med i virksomhedens lønforhandlinger og personalejura. Se personalemedarbejder.
Inden for det offentlige kan jurister avancere til økonomi- og planlægningschef. De koordinerer det juridiske arbejde fx med aktivitetsplanlægning og -styring, ligesom de udarbejder oplæg til forvaltningsinstitutionens finanslovsforslag.
Dispachør
Dispachører er beskikket af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som uafhængige specialister.
En dispachør er en jurist, der har specialviden om skibshavarier. Dispachøren undersøger havariet og kan afgøre eventuelle tvister mellem de involverede parter. I den forbindelse laver dispachøren opgørelser over de tab og omkostninger, som er opstået i forbindelse med havariet.
Endelig kan dispachører yde rådgivning om søretlige spørgsmål.
For at blive dispachør skal man være jurist og udover den juridiske embedseksamen også gennemgå en specialiseret videreuddannelse samt have mindst 3 års erfaring fra en virksomhed, som arbejder med skadesopgørelser på skibe.