Et bredere vejledningssamarbejde som et skridt mod bedre fastholdelse
Finn Bønsdorff
Rektor
Frederiksberg HF Kursus
Hvordan kan et bredere vejledningssamarbejde bidrage til at fastholde de voksne unge i valget af den toårige hf-uddannelse? Det er omdrejningspunktet i fastholdelsesarbejdet på Frederiksberg HF Kursus, som udvikles i samarbejde med Center for Ungdomsforskning. På Frederiksberg HF Kursus bredes vejledningsopgaver i forbindelse med fastholdelse ud til både at omfatte UU-vejledere, lærere, tutorer og hf-vejledere.
På Frederiksberg HF Kursus er elevprofilen karakteriseret ved, at gennemsnitsalderen er 20 til 21 år. Det er i mange tilfælde unge, som har afbrudt et tidligere uddannelsesforløb, og som nu ønsker at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men der er også i nogle sammenhænge tale om ansøgere, som har afsluttet en faglig uddannelse og i forlængelse heraf søger et grundlag for videregående uddannelse. Nogle af de ældre elever, som har været ude af skolesystemet i en årrække, retter henvendelse direkte til Frederiksberg HF Kursus, men skolen modtager også i stigende omfang ansøgninger gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), og UU sidder i mange tilfælde inde med en betydelig viden om den enkelte hf-ansøger. Der findes en digital oversigt over den enkelte unges valg og problemer i skolen, som kun UU'erne har adgang til. UU er således i de senere år blevet en mere central aktør.
Krav om fastholdelsesplan
Det hedder i hf-bekendtgørelsens § 28, stk. 4, at "lederen skal sikre, at der udarbejdes retningslinjer for arbejdet med at fastholde kursisterne i uddannelse, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald."
Det er ikke nogen nem øvelse, men den nye vejledningslov af 21. juni 2010 og de efterfølgende bekendtgørelser lægger efter min opfattelse op til, at det enkelte uddannelsessted bør overveje, om der kan arbejdes på en anden og måske mere hensigtsmæssig måde. Jeg tror imidlertid, at det er svært at pege på en endelig skabelon. Vores plan er derfor blevet til i samarbejde med Center for Ungdomsforskning (CeFU), der skal monitorere processen med at implementere fastholdelsesplanen.
Indsatsområder i fastholdelsesplanen 2011/12
Der er på Frederiksberg HF Kursus fastsat følgende indsatsområder:
- Intensiveret samarbejde med UU skal bidrage til at fastholde de unge i valget af den toårige hf-uddannelse. Øget anvendelse af it-systemet minvejleder.dk.
- Etablere systematisk informationsudveksling mellem UU-vejlederne, skolens kontor og vejledningen på Frederiksberg HF Kursus.
- De lokale vejlederes hovedopgave vil i samarbejde med lærerteam og tutorer være at understøtte fastholdelsesplanen.
- Med udgangspunkt i signaler fra det enkelte lærerteam skal UU orienteres ved alvorligt elevfravær. UU bør ligeledes meddele skolen, såfremt der udarbejdes en ny uddannelsesplan ved omvalg.
- Skolen fortsætter sin forsømmelsespolitik med faste varslingsuger.
- Fokus på mistrivsel hos unge. En fortsættelse af et projekt i 2010/11 med ungdomspsykolog Ida Koch.
Processen monitoreres af CeFU, og der afrapporteres ved en konference medio januar 2012.
I skrivende stund her i september 2011 sidder alle lærerteam i 1. hf på Frederiksberg HF Kursus og ser på den enkelte klasses fravær. Som en del af fastholdelsesprocessen er de faste varslingsuger, hvor alle elever, der har et fravær på mere end ti procent, vil modtage et skriftligt statusbrev fra skolen. I brevet anføres, at UU vil blive orienteret om fraværsproblemet. Det enkelte lærerteam, tre lærere, indberetter til UU gennem it-systemet minvejleder.dk. Det forudsætter et cpr-nr. og elevens navn. Så leverer systemet resten og oplyser navnet på den UU-vejleder, som er ansvarlig for den pågældende elev.
Hvordan UU vil håndtere de mange orienteringer om fravær, ved vi ikke noget om, men som en del af CeFU-projektet er det aftalt, at UU København og UU Frederiksberg besøger Frederiksberg HF Kursus med henblik på at afholde fastholdelsessamtaler. Stor tak for det. Disse samtaler vil finde sted forholdsvis tidligt i skoleforløbet. Som det har været hidtil, er UU'erne kun blevet underrettet ved optagelse/skolestart og ved udmeldelse eller færdiggørelse. Vi håber på, at et samarbejde med UU'erne i en tidligere fase, før elevfraværet er blevet for uoverkommeligt, kan bidrage til at fastholde de voksne unge på toårig hf.
CeFU-projektet
CeFU's følgeforskning vil omfatte observation af to til tre vejledningssamtaler samt fem dybdeinterview med kursister, der har deltaget i en fastholdelsessamtale med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Hertil kommer 10-12 strukturerede telefoninterview med kursister, der er stoppet i monitoreringsperioden. Der er planlagt fokusgruppeinterview med tre lærerteam og de to UU-vejledere, der indgår i samarbejdet. Der udarbejdes en rapport, som vil indeholde en vurdering af, i hvilket omfang fastholdelsesplanen har medvirket til at fastholde frafaldstruede elever i uddannelse.
Mistrivsel, et centralt element i fastholdelsesplanen
I maj 2010 offentliggjorde CeFU et ungdomssociologisk studie, Kursistbaggrunde, på Frederiksberg HF Kursus. Analysearbejdet viste, at selv om elevernes forældre har en mellemlang eller lang uddannelsesmæssig baggrund, er der samlet set tale om særdeles sårbare unge. 40 procent har haft kontakt til psykolog eller psykiater inden skolestart på Frederiksberg HF Kursus.
I forbindelse med analysens resultater rettede jeg henvendelse til ungdomspsykolog Ida Koch og bad om at få forelagt en psykologfaglig læsning af rapporten. Ida Koch konkluderede, at der var tale om en stor gruppe unge, som mistrivedes, og at dette problem var så omfattende, at det ikke kunne reduceres til kun at være en lokal vejlederopgave. Det er alle læreres ansvar at arbejde med mistrivselsproblematikken.
Projekt mistrivsel
Frederiksberg HF Kursus afholdt i efteråret 2010 pædagogiske dage, hvor fokus var mistrivsel. Som oplæg havde Ida Koch udarbejdet materiale og spørgsmål til de respektive lærerteam.
Hvad skal man se efter i klassen?
- Tristhed og manglende glæde og spontanitet
- Holder sig uden for, ikke deltagende
- Manglende netværk, ensomhed
- Manglende tro på det gode eller på forandring
- Ændringer i adfærd eller fremtræden.
Lærerteamene skulle finde cases til efterfølgende møder med Ida Koch. I to omgange har alle team haft i alt fire timers coaching og sparring.
Hvor er vi nu?
Konstateres mistrivsel i en klasse, visiterer lærerteamet til vores lokale hf-vejledere, som Ida Koch i øjeblikket kører efteruddannelse sammen med. Vejlederne skal ikke behandle, men med udgangspunkt i en kvalificeret samtale rådgive og henvise til de respektive myndigheder, som i givet fald kan yde hjælp.
Eksternt søger vi med fastholdelsesprojektet at brede vejledningssamarbejdet omkring den enkelte elev ud til også at omfatte UU-systemet. Internt på skolen er nogle af de problemer, som tidligere var reduceret til at være en del af de lokale vejlederes opgave, nu blevet foldet ud, således at alle lærere er en del af nogle processer og opgaver af vejledningsmæssig karakter. Det er ikke længere kun på studievejledernes kontor, at elever med vanskeligheder kan få en samtale. Tutorer og lærerteam har fået en mere fremtrædende rolle.
Fremover?
På Frederiksberg HF Kursus skal vi måske justere fastholdelsesplanen 2011/12 med nye indsatsområder næste skoleår. Måske kommer der helt nye vinkler på fastholdelsesarbejdet. Vi får se. Spændende bliver det i hvert fald at læse CeFU's rapport i januar 2012 og dens anbefalinger til fortsat udvikling af det brede vejledningsmæssige samarbejde.
Referencer
- Møller Hansen, N.H.; og Ozmeck, M.N. (2010). Kursistbaggrunde på Frederiksberg HF. Kbh.: Center for Ungdomsforskning.
- Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf (hf-bekendtgørelsen). BEK nr. 735 af 22/06/2010.
- Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. LBK nr. 671 af 21/06/2010
- Aftale mellem Frederiksberg HF og Center for Ungdomsforskning "Implementering af fastholdelsesplan på Frederiksberg HF", juni 2011.