Kompensatorisk vejledning
Vejledning, der sigter på at kompensere for mangler i den vejledtes ressourcer og baggrund. Kompensatorisk vejledning bygger på et ideal om ligestilling.
Den danske vejledningslov har et kompensatorisk sigte:
Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv.
(Lov om vejledning om uddannelse og erhverv, § 1 stk. 2)
Begrebet bliver også brugt om vejledningspraksis, der melder tilbage til systemet, når mønstre af uhensigtsmæssigheder og mangler træder frem, med henblik på systemforandringer. Fx har Den Svenska Vägledarförenings (SVF) etiske deklaration et afsnit om tilbagemelding:
Vägledaren skall till berörda instanser påtala sådana orättvisor och brister inom utbildnings och arbetslivsområdet som framkommer i vägledningsarbetet. Detta kan ske genom direkt kontakt eller genom att delta i den offentliga debatten.(Etisk deklaration och etiska normer för studie- och yrkesvägledning, pkt. 5.1)
Litteratur
Lov om vejledning om uddannelse og erhverv
Etisk deklaration och etiska normer för studie- och yrkesvägledning