Mand der taler og gestikulerer
Videnscenter artikel

Vejledning af værnepligtige i forsvaret

Ordningen giver værnepligtige mulighed for at få vejledning om valg af uddannelse og erhverv ved overgangen til civilt erhverv.

Kort om ordningen

Uddannelses- og erhvervsorientering af værnepligtige og øvrigt personale.

Vejledningens mål og indhold

Formålet er at lette værnepligtiges overgang til civil beskæftigelse eller uddannelse. Den værnepligtige tilbydes en individuel samtale hos en job- og uddannelsesrådgiver, hvor mulighederne for uddannelse eller job drøftes.

Job- og uddannelsesrådgiverens opgave er at:

  • orientere og vejlede kollektivt og individuelt om job- og uddannelsesmuligheder
  • planlægge og gennemføre jobsøgningskurser og jobkampagner
  • hjælpe med at udarbejde ansøgninger til potentielle arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner
  • koordinere samarbejde mellem tjenestestederne
  • formidle kontakt til det lokale erhvervsliv

Ansvar for vejledning

Forsvarets Personeltjeneste, FPT.

Hvor finder vejledningen sted?

På de enkelte tjenestesteder i Danmark.

Målgrupper

Alle værnepligtige samt andre grupper, der skal forlade forsvaret før normal pensionsalder, fx på grund af afskedigelse eller korttidsansættelse.

Tilknyttede vejledere

Job - og uddannelsesrådgivere.

Love og regler

Kundgørelse for forsvaret. Cirkulære om erhvervsorientering, erhvervsvejledning og arbejdsformidling for værnepligtigt personel

Forsvarets Personeltjeneste, civiluddannelsesordningen