Mønsterbryderprojektet
Forskningsprojekt, gennemført af Syddansk Universitet, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og Learning Lab Denmark (DPU) for Undervisningsministeriet, 2004 - 2006.
Problemstilling
Projektets formål er at få afdækket faktorer, der gør sig gældende for, at unge med uddannelsesfremmed baggrund klarer sig godt i uddannelsessystemet. Samtidig skal projektet kunne give nogle anbefalinger til samfund, institutioner, lærere, familie og de unge selv, så flere kan bryde den såkaldt negative sociale arv.
Projektet går på tværs af de erhvervsfaglige og de almengymnasiale uddannelser og samtidig på tværs af etniske minoriteter og etnisk danske. Dette med henblik på at få fokus på andre faktorer end etnicitet i undersøgelsen af, hvad der spiller en rolle for, at unge klarer sig godt i uddannelsessystemet på trods af en uddannelsesfremmed baggrund.
Projektet forløb i følgende faser:
- Afdækning af faktorer, der får mønsterbrydning til at lykkes. Der undersøgtes faktorer som klasserumskultur, undervisningsformer, vejledningsformer, elevmotivation, "mentorfunktioner", forældres samarbejde med uddannelsesinstitution etc.
- Afholdelse af eksperimentarier (møder mellem projektgruppen og lærergrupper), på udvalgte uddannelsesinstitutioner med henblik på at diskutere og udvikle temaer, som den indledende afdækning havde fundet frem til.
- Udarbejdelse af rapport om arbejdet, som afspejler såvel de fundne resultater som dialogen med uddannelsesinstitutionernes "praktikere"
- Udarbejdelse af anbefalinger til Undervisningsministeriet, uddannelsesinstitutionerne, disses medarbejdere, de unge og deres familie osv.
- Etablering og opstart af netværk på uddannelsesinstitutionerne med henblik på at sikre, at projektet – med udgangspunkt i eksperimentarier, rapport osv.
Litteratur
Mønsterbryderprojektet 2004-2006 (Rapport 1-3, 2005/2006)