Alle adgangskvotienter er opgivet efter 7-trins-skalaen. Har du et eksamensbevis med karakterer opgivet efter 13-skalaen, vil de af uddannelsesinstitutionerne blive omregnet til karakterer efter 7-trins-skalaen.
Du kan se omregningstabellerne i artiklen om den ny karakterskala, hvis du er interesseret.
Er der flere ansøgere til en uddannelse, end der er pladser, bliver der adgangsbegrænsning. Adgangsbegrænsning i kvote 1 foregår sådan, at man optager dem med det højeste gennemsnit.
Hvis der til en uddannelse er flere ansøgere med samme adgangskvotient/gennemsnit, end der er plads til, vil man på universiteternes område foretage en lodtrækning. Det kan derfor forekomme, at ikke alle med den opgivne adgangkvotient er kommet ind.
Adgangskvotienten på en uddannelse er afhængig af antallet af pladser og antallet af ansøgere. Det betyder, at den både kan stige og falde.
Bemærk, at på en lang række uddannelser bliver alle ansøgere optaget, dvs. at der er frit optag. Disse uddannelser har derfor ikke en adgangskvotient. Men man skal stadig opfylde adgangskravene for at blifve optaget.
En adgangskvotient er ikke og må ikke forveksles med et adgangskrav!
En adgangskvotient kan til gengæld give dig et fingerpeg om, hvor højt gennemsnittet ved sidste optag var blandt ansøgere til en bestemt uddannelse.