PrintHeader
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     
  • Print siden
  • Læs siden

Voksne og støtte til uddannelse

Som voksen kan du søge støtte til at deltage i undervisning i din arbejdstid eller som ledig. Du har også mulighed for SU eller elevløn som lærling.

Artiklen viser en oversigt over de forskellige støttemuligheder og indeholder link til uddybende beskrivelser, hvis du vil vide mere om en støtteform.

Uddannelse og undervisning i arbejdstiden

Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) kan bruges til uddannelser på folkeskoleniveau og gymnasiale uddannelser:

  • Forberedende voksenundervisning (FVU)
  • Almen voksenuddannelse (AVU)
  • Gymnasiale uddannelser
  • Specialundervisning for voksne
  • Danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.

Endvidere kan SVU bruges til uddannelser over erhvervsuddannelsesniveau:

  • Videregående uddannelse udbudt som åben uddannelse eller som deltidsuddannelser efter lov om universiteter, bl.a. videregående voksenuddannelse (VVU), diplomuddannelse og masteruddannelse
  • Enkelte andre uddannelser

VEU-godtgørelse (godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse) kan bruges til uddannelser på niveau med erhvervsuddannelser:

  • Arbejdsmarkedsuddannelser
  • Fagrettede enkeltfag under åben uddannelse

Øvrige støttemuligheder

Voksne kan få SU til uddannelser, der berettiger til det efter de almindelige regler. Dog er denne støtte beregnet til at dække leveomkostninger for unge og ikke for voksne.

Du kan i nogle tilfælde få mindstelønnen inden for faget, hvis du er fyldt 25 år og følger en erhvervsuddannelse som voksenlærling.

Det er muligt at deltage i undervisning som ledig og bevare dine dagpenge. Der er nøje regler for, hvilke uddannelser du må følge. Se Uddannelse med dagpenge.

Du har mulighed for at tage uddannelse med uddannelsesydelse, kontant/starthjælp eller revalideringsydelse. Det kræver, at du får uddannelsen lagt ind som del af en handlingsplan. Den konkrete uddannelse aftales med det lokale jobcenter eller kommunen.