Ord og begreber

Adgangsprøve

På nogle uddannelser bliver man optaget via en adgangsprøve. Det gælder fx journalist-, politibetjent-, design- og musikuddannelserne. Optagelsesprøverne er både praktiske og teoretiske.

AF

Se Jobcentre.

Aftenskole

En aftenskole tilbyder fritidsundervisning til voksne over 18 år. Aftenskolernes undervisning spænder vidt med tilbud inden for kulturfag, kreative fag, it, madlavning, sprogundervisning m.m. Man opnår ingen formel studiekompetence ved deltagelse i aftenskoleundervisningen. Læs mere om fritidsundervisning..

Akademiuddannelser

Der er to former for akademiuddannelser: Erhvervsakademiuddannelserne, som er fuldtidsuddannelser af 2 - 2½ års varighed inden for merkantile og tekniske områder samt de Videregående Voksenuddannelser, VVU, som foregår under lov om åben uddannelse og er modulopbyggede deltidsuddannelser. Med fire fagmoduler fra en akademiuddannelse (VVU) kan man kalde sig merkonom eller teknonom.

A-kasse

Man kan tilmelde sig en arbejdsløshedskasse, når man er i arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende eller er nyuddannet med en kompetencegivende uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Medlemskabet giver mulighed for at få dagpenge i tilfælde af ledighed.

Almene fag

Almene fag kan fx være: dansk, matematik, engelsk og samfundsfag. På bl.a. avu og hf får man undervisning i almene fag.

Almene uddannelser

Almene uddannelser er studie/uddannelseskompetencegivende uddannelser som fx grundskole, forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (AVU), højere forberedelseseksamen (hf), studentereksamen (stx), daghøjskolekurser og folkehøjskolekurser.

AMU

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er korte, modulopbyggede uddannelser. Nogle AMU-forløb er grunduddannelser for ufaglærte i forskellige brancher, mens andre er efteruddannelse for faglærte.

Arbejdsløshedsdagpenge

Som dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse har man enten efter 1 års medlemskab eller som nyuddannet ret til dagpenge i tilfælde af ledighed. Man skal henvende sig til det lokale Jobcenter og være aktivt jobsøgende.

Arbejdsløshedsunderstøttelse

Se Arbejdsløshedsdagpenge.

AVG

Almen voksenpædagogisk grunduddannelse er henvendt til dem, som vil undervise voksne, fx på aftenskoler, faglige kurser og andre kurser. Man kan tage uddannelsen på de voksenpædagogiske centre, oplysningsforbund og andre kursussteder. Uddannelsen varer ca. 120 timer. AVG kaldes også alment voksenpædagogisk grundkursus.

AVU

Almen voksenuddannelse er enkeltfagsundervisning for voksne i en række almene fag på et grundlæggende niveau. Niveauet svarer til grundskolens 9. og 10. klasse. Fagene tilbydes på voksenuddannelsescentrene (VUC).

Bachelor, BA, BSc

En bachelor er en person, der har afsluttet en 3-årig uddannelse ved et universitet. BA er en forkortelse for Bachelor of Arts, mens BSc er en forkortelse for Bachelor of Science. Uddannelsen giver adgang til at fortsætte på en kandidatuddannelse. Se også professionsbachelor.

Certifikatuddannelse

I mange job og funktioner er der lovmæssige krav om, at man har et certifikat til det pågældende arbejde. Certifikatuddannelserne dækker mange jobområder fx hygiejnekurser, svejsecertifikater og forskellige kørekort. Der er ofte tale om AMU-uddannelser.

Daghøjskole

Undervisningen på daghøjskoler består dels af almene fag og dels af særligt tilrettelagte fag, fx kreative fag. Undervisningen er ofte målrettet ledige. Daghøjskolerne er finansieret af kommunerne, som også kan stille krav til undervisningens indhold og tilrettelæggelse. På nogle daghøjskoler kan man få FVU-undervisning.

Dagpenge

Dagpenge kan både være arbejdsløshedsdagpenge, som udbetales af arbejdsløshedskassen i tilfælde af ledighed og sygedagpenge, som udbetales af kommunen i tilfælde af sygdom.

Dansk som andetsprog

Er undervisning i dansk for børn og voksne, der bor i Danmark, og som ikke har dansk som deres modersmål. Voksne udlændinge m.fl. kan lære dansk på et sprogcenter som danskuddannelse til voksne.

Deltagerbetaling

Er det beløb, som deltagerne på uddannelsen eller kurset skal betale. Der er deltagerbetaling på mange uddannelser under åben uddannelse, på daghøjskole- og højskoleforløb, på almene uddannelser og på nogle AMU- forløb.

Deltidsuddannelse

En række uddannelser i voksenuddannelsessystemet er tilrettelagt på deltid, så det er muligt at arbejde og studere samtidigt. Der vil typisk være en kombination af undervisning uden for normal arbejdstid og fjernundervisning.

Deltidsuddannelse ved universiteterne

Deltidsuddannelserne ved universiteterne er tilbud om erhvervsrettet videregående uddannelse til voksne, som ønsker at efter- og videreuddanne sig. Det er fx enkeltfag, masteruddannelser og enkelte diplomuddannelser.

Deltidsundervisning

Se Deltidsuddannelse

Diplomuddannelse

En diplomuddannelse er en uddannelsesmulighed for personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Uddannelsen svarer til 1 års fuldtidsstudium og foregår ofte på deltid. Diplomuddannelser kan give supplerende og/eller tværfaglige kvalifikationer.

Distanceundervisning

Se fjernundervisning

DPU

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har skiftet navn til Aarhus Universitet i Emdrup. Aarhus Universitet i Emdrup forsker i pædagogik, undervisning og uddannelse og tilbyder videregående uddannelser inden for pædagogik og undervisning på kandidat- og masterniveau.

DTU

Danmarks Tekniske Universitet underviser og forsker inden for teknik og teknologi. Universitetet uddanner diplom- og civilingeniører og forskere samt tilbyder efteruddannelse på masterniveau.

ECTS

ECTS-systemet (European Credit Transfer System) er en måleenhed for den arbejdsindsats, som den studerende skal yde for at gennemføre kursusenhederne. 60 ECTS svarer til arbejdsindsatsen for et helt studieår.

ED

Erhvervssproglig diplomuddannelse er en deltidsuddannelse, der giver kompetence til at løse erhvervssproglige kommunikationsopgaver på engelsk, spansk eller tysk. Du kan tage ED, 1. del og bygge videre med en ED 2. del.

Efteruddannelse

Efteruddannelse er faglig ajourføring, fx korterevarende uddannelse eller kursus, som uddyber, genopfrisker og holder ens oprindelige grunduddannelseskvalifikationer vedlige.

Elevløn

På erhvervsuddannelserne og enkelte andre uddannelser får man løn under hele eller dele af forløbet. Elevlønnen er aftalt i overenskomsterne for det enkelte fagområde. Se også voksenelevløn.

Elevplan

Elevplan er et webbaseret, pædagogisk planlægningsværktøj til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser. Elevplan beskriver desuden alle erhvervsuddannelser, og man kan få en oversigt over, hvor de udbydes

E-læring

Kaldes også e-Learning. Undervisning som foregår via internet, intranet, cd-rom eller ved hjælp af andre elektroniske medier.

Enkeltfag

Enkeltfag er fag, der stammer fra en ordinær eller åben uddannelse. Det kan være særligt tilrettelagt eller udbydes under tompladsordningen. Et enkeltfag kan give den enkelte mulighed for at dygtiggøre sig på specifikke områder uden at skulle følge et helt uddannelsesforløb.

Erhvervsakademi

På erhvervsakademierne udbydes en række erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser (VVU). Der udbydes også enkeltfag. Et erhvervsakademi er en selvstændig afdeling på en erhvervsskole (handelsskole og teknisk skole).

Erhvervskompetence

En uddannelse giver erhvervskompetence, når den giver adgang til at varetage et eller flere bestemte fag eller erhverv. En erhvervskompetencegivende uddannelse giver ret til arbejdsløshedsdagpenge, når den er på mindst 18 mdr.

Erhvervsrettet voksenuddannelse

Dækker over mange forskellige uddannelser på forskellige niveauer i voksenuddannelsessystemet, herunder grunduddannelse for voksne og uddannelser udbudt under åben uddannelse.

Erhvervsskole

En erhvervsskole er enten en handelsskole, en teknisk skole eller en kombination. Erhvervsskolerne udbyder erhvervsuddannelser (EUD), AMU-uddannelser, erhvervsakademiuddannelser, videregående voksenuddannelser (VVU), enkeltfag og kurser.

Erhvervsuddannelserne (EUD)

Erhvervsuddannelserne er uddannelser, hvor man lærer et fag eller et håndværk som fx murer, smed, frisør eller handels- og kontoruddannet. Man går skiftevis i skole og er i praktik. Man slutter af med at få et svendebrev og få status som faglært. Er du over 25 år og har erhvervserfaring, kan du evt. blive voksenlærling eller tage uddannelsen som en grunduddannelse for voksne (GVU).

Eux

Eux er en gymnasial EUD. Man kan tage eux i forbindelse med visse erhvervsuddannelser. Eux giver samme adgang til at videreuddanne sig som andre gymnasiale uddannelser.

Faglært

Man får status som faglært ved få et svendebrev til et fag. Det får man via en erhvervsudddannelse (EUD), som voksenlærling eller via en grunduddannelse for voksne (GVU). Du kan også blive faglært landmand og faglært skibsassistent. Faglært betyder i bredere forstand at have en uddannelse som basis for at udføre sit job.

Fagspecifikke kurser

Er dele af videregående uddannelser, der udbydes som et særligt tilrettelagte forløb under lov om åben uddannelse. Kurserne kan bestå af flere forskellige elementer fra én eller flere uddannelser.

Fjernundervisning

Undervisning, som foregår uden for uddannelsesinstitutionen, fx over internettet, eller som kombinerer mødedage/seminarier på uddannelsesstedet med selvstudie, studiegrupper og it-baseret undervisning.

Fleksibel undervisning

Er undervisning, der ikke foregår som holdundervisning. Man arbejder individuelt og bestemmer selv, hvornår man vil undervises. Fleksibel undervisning kan fx foregå på åbne studieværksteder med materialer og lærere til stede eller via internettet eller anden fjernundervisning.

Fleksibelt forløb

De videregående uddannelser for voksne - VVU, diplom og master - kan tages som fleksible forløb, hvor man kan kombinere kurser og moduler fra uddannelserne og tilrettelægge en personlig uddannelsesplan sammen med et uddannelsessted. Se også Reguleret forløb.

Folkehøjskolerne

Folkehøjskolerne tilbyder undervisning, som skal styrke lyst og evne til at deltage i familie-, samfunds- og kulturlivet. Hver højskole har sit kendetegn med bestemte fag, emner, temaer og holdninger. Man bor på højskolen, tilbringer fritiden sammen med de andre kursister og deltager i fælles opgaver, fx madlavning og rengøring.

Folkeoplysning

Folkeoplysning kan både være voksenundervisning, foredrag og debatter. Der er deltagerbetaling, og kommunerne yder støtte til folkeoplysende foreninger og forbund via folkeoplysningsloven.

Folkeuniversitet

Folkeuniversitetet tilbyder forelæsninger, rejser, ekskursioner og kurser, der udbreder kendskabet til forskningens metoder og resultater. Alle kan deltage; der stilles ikke krav om bestemte eksamener eller uddannelse. Dog er der visse fagområder, hvor det er nødvendigt at have et kendskab til området, fx til sprog.

Forkurser

Nogle forkurser, fx de særlige hf-fagpakker, sikrer de formelle kvalifikationer for at blive optaget på den ønskede uddannelse. Andre forkurser giver en introduktion og et bedre personligt grundlag for at følge en senere uddannelse.

Fritidsundervisning

Fritidsundervisning er undervisning, som ikke er del af et reelt uddannelsesforløb. Aftenskolerne og Folkeuniversiteterne udbyder undervisning, fx om aftenen eller i weekenderne uden for normal arbejds- og skoletid.

FVU

Forberedende voksenundervisning (FVU) henvender sig til voksne, som vil blive bedre til at læse, skrive og regne. FVU omfatter de to fag "FVU-læsning" og "FVU-matematik" og fører færdighederne ajour op til og med grundskolens 9. klasse.

Gebyr

Er et andet ord for deltagerbetaling - dvs. de penge, deltagerne selv betaler for undervisningen.

GIF

GIF er den populære betegnelse for det særlige 1-årige hf-forløb for fremmedsprogede, som henvender sig til flygtninge og indvandrere. Kurset hed tidligere gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede .

Grundfag

Grundfag på erhvervsuddannelserne er dels almene fag som fx dansk, matematik og engelsk, dels fag som fx it, sundhed og erhvervsøkonomi, som en række forskellige uddannelser er fælles om.

GVU

Grunduddannelse for voksne (GVU) svarer til en erhvervsuddannelse, men henvender sig specielt til personer, der har en lang praktisk erfaring inden for et område uden at have et svendebrev. Et GVU-forløb består af enkeltfag og kurser.

GS

Gymnasial supplering (GS) er et tilbud til dem, som har en gymnasial eksamen, men mangler et eller flere fag på et bestemt niveau for at opfylde adgangskravene til en videregående uddannelse. GS kaldes også GSK, gymnasiale suppleringskurser.

Gymnasiale uddannelser

De gymnasiale uddannelser er studieforberedende, dvs. de giver adgang til de videregående uddannelser. De omfatter studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Gymnasial supplering

Se GS.

HD

Den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse, HD, giver en basisviden i de økonomiske kernefag og en specialiseret teoretisk viden inden for et erhvervsøkonomisk funktionsområde, fx afsætning, logistik, regnskab og finansiering.

Heltidsundervisning

Betyder, at den undervisning, man modtager, sammen med hjemmearbejde udgør en uddannelse på fuldtid. Timetallet kan variere. Fx er heltidsundervisning på en hf 28-32 timer om ugen, på en AMU-uddannelse 37 timer om ugen, mens heltidsundervisning på en universitetsuddannelse kan være 6-8 timer ugentligt.

HG

HG står for Handelsskolernes Grunduddannelse, som i dag er grundforløbet på indgangen Merkantil på erhvervsuddannelserne.

HGV

HGV står for Handelsskolernes Grunduddannelse for Voksne. Voksne over 25 år kan tage en erhvervsuddannelse på 3 år. På voksenerhvervsuddannelserne inden for detail, finans, handel og kontor vælges på skoledelen en række grundfag, områdefag og specialefag.

Hhx

Højere handelseksamen (hhx) er en 3-årig erhvervsgymnasial uddannelse, som ud over almene gymnasiale fag har et stort indhold af erhvervsrettede merkantile fag. En række fag fra uddannelserne udbydes som enkeltfag under åben uddannelse.

Htx

Højere teknisk eksamen (htx) er en 3-årig erhvervsgymnasial uddannelse, som ud over almene gymnasiale fag har et stort indhold af erhvervsrettede tekniske fag. En række fag fra uddannelserne udbydes også som enkeltfag under åben uddannelse.

Hf

Højere forberedelseseksamen (hf) er en gymnasial eksamen. Man kan tage hf som enkeltfag eller som et samlet forløb. Undervisningen på hf er tilrettelagt for voksne.

Ikke-kompetencegivende

Udtrykket bruges om kurser og uddannelser, fx korte kurser, kurser på dag- og folkehøjskoler samt aftenskoleundervisning, der ikke giver formelle eller anerkendte kompetencer i forhold til anden uddannelse og arbejdsmarkedet.

IKT-undervisning

Forkortelse for informations- og kommunikationsteknologi. Undervisning, som er baseret på IKT, dækker over brugen af teknologistøttet undervisning.

Indvandrerundervisning

Er den gamle betegnelse for undervisning i danskuddannelse til voksne udlændinge.

Introduktionsydelse

Flygtninge, som ikke kan forsørge sig selv, og som ikke er forsørget af andre, har ret til en introduktionsydelse under det 3-årige introduktionsprogram. Som beløb modtager man den såkaldte starthjælp.

Jobcentre

Den 1. januar 2007 flyttede de kommunale beskæftigelsescentre sammen med den statslige arbejdsformidling (AF) i nye fælles jobcentre. Siden har alle ledige skullet henvende sig ét og samme sted, uanset om de er på dagpenge eller en anden ydelse. Tilsvarende skal virksomheder kun henvende sig ét sted, hvis de mangler arbejdskraft. Find dit lokale jobcenter på www.jobnet.dk.

Kandidatuddannelse

Er en overbygningsuddannelse på en bacheloruddannelse. Efter overstået eksamen (godkendelse af speciale) har man titlen cand., fx cand.med. (læge), cand.mag. (humanist) eller cand.oecon. (økonom).

Kompenserende specialundervisning

Specialundervisning med det formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af et handicap - fx tegnsprog for døve, mobilitytræning for blinde og svagsynede, kommunikationstræning for senhjerneskadede eller undervisning for unge/voksne med psykiske lidelser.

Kompetence

Kompetence bruges i pædagogik bredt om kundskaber og færdigheder. Lovgivningen om uddannelser og arbejdsmarked bruger også begrebet om den kompetence, som enkelte uddannelser (uddannelsesområder) giver i forhold til arbejdsmarkedet og/eller efterfølgende uddannelse.

Kompetenceafklaring

Afklaring af fx personlige, uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer mhp. job eller uddannelse. På AMU-centre og erhvervsskoler er der fx kompetenceafklarende forløb i forbindelse med GVU og særligt tilrettelagt voksenuddannelse. Resultatet af det afklarende forløb er en Kompetencevurdering.

Kompetencegivende

En kompetencegivende uddannelse giver grundlag for, at man kan påtage sig en eller flere bestemte funktioner. En elektrikeruddannelse giver fx kompetence til at udføre installationer af elartikler.

Kompetencesystemet for voksne

En række uddannelser for voksne - fra den forberedende voksenundervisning til masteruddannelserne - indgår i et kompetencesystem - også kaldet voksenuddannelsessystemet. Dette system svarer til de kompetencer, som man får via de ordinære uddannelser.

Kompetencevurdering

En kompetencevurdering foretages med udgangspunkt i de enkelte uddannelsers indhold og adgangskrav. Skolen vurderer og anerkender dine kompetencer i forhold til en uddannelserne. Resultatet kan være en individuel uddannelsesplan, et uddannelsesbevis eller et kompetencebevis, hvis kompetencevurderingen giver grundlag for det. Se også Kompenceafklaring.

Kontanthjælp/starthjælp

Kontanthjælp/starthjælp er hjælp til at forsørge sig selv og sin familie, hvis man bliver ledig og ikke har ret til dagpenge. Kontanthjælp/starthjælp udbetales af kommunerne.

Kontraktuddannelser

En kontraktuddannelse er et forløb af AMU-uddannelser, som er tilrettelagt og anerkendt af branchen. Man indgår en kontrakt og et læreforhold. Der er kun få kontraktuddannelser - nemlig betonmager, industrilakerer, stilladsopstiller og vejasfaltør.

Kortuddannet

Begrebet bruges bl.a., når man skal søge SVU. Man er kortuddannet, hvis man ikke har mere end 9 til 10 års skolegang og en toårig erhvervsrettet uddannelse. En erhvervsrettet uddannelse tæller ikke med, hvis den er forældet.

Kursusgodtgørelse

Navnet for den tidligere godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, når man deltog i AMU-uddannelse. Kursusgodtgørelse er nu afløst af VEU-godtgørelse.

Kvalifikationsniveau

Alle uddannelser i Danmark er placeret på kvalifikationsniveauer fra 1 til 8. Eksempelvis er grundskolen niveau 1 og de videregående uddannelser niveauerne 5, 6, 7 og 8.

Kvalifikationsramme

De danske uddannelsers kvalifikationsniveauer indgår i den danske

kvalifikationsramme for livslang læring, som er en samlet oversigt over de offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser, man kan tage i det danske uddannelsessystem.

KVU

En kort videregående uddannelse (KVU) er en erhvervsakademiuddannelse og bygger oven på enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Uddannelserne er teoretisk funderede, men har et praktisk sigte. Varigheden er fra 2 - 3 år.

Livslang læring

EU har udarbejdet et memorandum om livslang læring, hvori der lægges vægt på vigtigheden af at vedligeholde og forny sine kundskaber hele livet igennem. Formålet er, at du kan følge udviklingen på arbejdspladserne og agere i videnssamfundet.

LVU

En lang videregående uddannelsehar (LVU) er en universitetsuddannelse med en varighed på 5 år eller derover. Den består af en bacheloruddannelse på 3 år og en kandidatuddannelse på mindst 2 år. Undervisningen er forskningsbaseret, dvs. at en del af lærerne på uddannelserne både forsker og underviser.

Masteruddannelse

Masteruddannelse er en uddannelsesmulighed for personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Uddannelsen svarer til 1 års fuldtidsstudium og foregår ofte på deltid. Masteruddannelser kan give supplerende og/eller tværfaglige kvalifikationer. De svarer i niveau til en kandidatuddannelse.

MBA

Master of Business Administration er en international titel, som dækker over en videregående deltidsuddannelse i generel virksomhedsledelse inden for internationale erhvervsøkonomiske fagområder. Uddannelsen henvender sig primært til ledere eller lederaspiranter i det private erhvervsliv.

Merit

Voksne, som ønsker at begynde en uddannelse inden for et fagområde, hvor de har arbejdserfaring og/eller kurser, kan i mange tilfælde få merit - dvs. få godskrevet erfaring og tidligere uddannelse. Merit betyder, at uddannelsestiden forkortes, og/eller man slipper for de fag, hvor man allerede har kompetencen.

Merkantile uddannelser

En merkantil uddannelse giver kvalifikationer inden for handel, økonomi og kontor. De merkantile erhvervsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser foregår på handelsskolerne, mens bachelor- og kandidatuddannelserne foregår på handelshøjskoler og universiteter.

Merkonom

Fire fagmoduler fra en akademiuddannelse (videregående voksenuddannelse, VVU) på det merkantile område giver titlen merkonom.

Modul

En uddannelse kan bestå af moduler. Moduler er afgrænsede dele af uddannelsen, som ofte indeholder flere fag eller emner. Kaldes også fagmoduler.

MVU

En mellemlang videregående uddannelse (MVU) er en professionsbacheloruddannelse, som retter sig mod et bestemt erhverv. Uddannelseslængden varierer fra 3 - 4 år. Man kan blive optaget med en gymnasial uddannelse og på en række af uddannelserne også med en anden baggrund. På de fleste MVU-uddannelser får man betegnelsen professionsbachelor.

Niveau 1-2-3-4-5-6-7-8

Alle uddannelser i Danmark er placeret på kvalifikationsniveauer fra 1 til 8. Se Kvalifikationsniveau.

Niveau A-B-C-D-E-F-G

Alle de almene fag i ungdomsuddannelserne er inddelt efter niveau i 6 trin fra niveau F til niveau A. Folkeskolens afgangsprøve har niveau G. Det højeste niveau på en gymnasial uddannelse er niveau A.

OBU

En forkortelse for ordblindeundervisning. Ordblindeundervisning for voksne foregår på VUC eller på skoler med specialundervisning.

Områdefag

Områdefag på erhvervsuddannelserne er fag, som er fælles for flere uddannelser inden for et fagligt område. Fx er faget værktøjslære et områdefag for flere uddannelser inden for bygge og anlæg.

Ordblindeundervisning

Ordblindeundervisning for voksne foregår på VUC eller på skoler med specialundervisning.

Ordinære uddannelser

De ordinære uddannelser består af grundskolen (folkeskolen), ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Uddannelserne er målrettet 'de unge', som vælger en ungdomsuddannelse og derpå evt. en videregående uddannelse efter grundskolen. Se diagram over uddannelsessystemet.

PD-uddannelser

Forkortelse for de pædagogiske diplomuddannelser, hvor lærere og pædagoger fordyber eller specialiserer sig inden for et pædagogisk område eller et skolefag som fx dansk, engelsk eller matematik. Der findes en mængde diplomuddannelser inden for det pædagogiske område.

PGU

Forkortelse for Pædagogisk Grunduddannelse. PGU er i dag afløst af den pædagogiske assistentuddannelse, som er en erhvervsuddannelse for fx pædagogmedhjælpere, dagplejere, døgninstitutionsmedhjælpere og omsorgshjælpere.

Professionsbachelor

En professionsbacheloruddannelse er betegnelsen for de videregående uddannelser, som retter sig mod et bestemt erhverv. Uddannelserne giver adgang til enkelte kandidatuddannelser.

Realkompetenceafklaring

Se Kompetenceafklaring.

Realkompetencevurdering

Se Kompetencevurdering.

Reguleret forløb

I videreuddannelsessystemet kan man følge en uddannelse som reguleret forløb. Det vil sige, at enten Undervisningsministeren eller Videnskabsministeren har fastsat regler for uddannelsen. Se også Fleksibelt forløb.

Revalidering

Tilbud om fx uddannelse, arbejdsprøvning, arbejdstræning eller praktik mv. til voksne, hvis arbejdsevne er begrænset af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager. Revalidering har til formål, at man kan klare sig helt eller delvist på arbejdsmarkedet.

Skolepraktik

Skolepraktik er praktik på en erhvervsskole, når eleven ikke kan få en praktikplads i en virksomhed som led i sin erhvervsuddannelse. Skolepraktikken foregår, så dagligdagen og arbejdsopgaverne virker som en rigtig arbejdsplads.

Social diplomuddannelse

Efteruddannelse for socialrådgivere, lærere, pædagoger, sygeplejersker og ergoterapeuter. De sociale diplomuddannelser foregår normalt på deltid og svarer til 1 års fuldtidsstudium. På UG findes besskrivelserne af de sociale diplomuddanelser under det samfundsfaglige område.

SOSU

SOSU (grundlæggende social- og sundhedsuddannelser) omfatter uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent samt den pædagogiske assistentuddannelse. De udbydes sammen med andre erhvervsuddannelser i indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik.

Specialefag

Specialefag på erhvervsuddannelserne er fag, som profilerer den enkelte uddannelse fra andre i samme område. Fx er faget maleteknik og tapetopsætning på A-niveau særlige fag for bygningsmalere.

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Personer med et fysisk eller psykisk handicap mv. kan få støtte, så de har mulighed for at tage en uddannelse på lige fod med andre. Det kan fx være særlige hjælpemidler til svagtseende og hørehæmmede, ekstraundervisning til læsehandikappede eller særlige hjælpemidler eller særligt tilrettelagt undervisning til psykisk handicappede.

Specialundervisning

Specialundervisning er undervisning, som enten tager særligt hensyn til det pågældende handicap (hensyntagende specialundervisning), eller som skal afhjælpe handicappet (kompenserende specialundervisning).

SPS

Se Specialpædagogisk støtte.

Studentereksamen (stx)

Studentereksamen (stx) er en gymnasial uddannelse, som er almen og studieforberedende. Almen vil sige, at den giver kundskaber, som kan bruges i mange sammenhænge. Studieforberedende betyder, at den giver adgang til videregående uddannelser.

Studiekompetence

At have studiekompetence vil sige, at man har gennemført en hel eller dele af en gymnasial uddannelse og har mulighed for at blive optaget på en videregående uddannelse.

SU

Statens Uddannelsesstøtte tildeles som stipendium og studielån. SU kan søges af personer, der er fyldt 18 år. Man kan få SU til uddannelse i Danmark, til studieophold i udlandet, hvis det er et led i den danske uddannelse samt til en række uddannelser i udlandet.

Sundhedsfaglig diplomuddannelse

Efteruddannelse for bioanalytikere, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre og radiografer. Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige område foregår normalt på deltid og svarer til 1 års fuldtidsstudium.

Suppleringskurser

Se GS og gymnasial supplering.

SVU (statens voksenuddannelsesstøtte)

SVU er uddannelsesstøtte til voksne, der følger voksenuddannelse på folkeskole- og gymnasieniveau samt på videregående niveau. Du kan desuden søge SVU til forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning og specialundervisning.

Teknisk diplomuddannelse, TD

Teknisk diplomuddannelse er en ældre betegnelse for en række diplomuddannelser under It og teknisk faglige område. Se Teknologisk diplomuddannelse, TD.

Teknologisk diplomuddannelse, TD

Der findes en række teknologiske diplomuddannelser under It og teknisk faglige område. De henvender sig til teknikere og andre, som har brug for at videreuddanne sig inden for teknisk-relaterede områder som fx el, miljø, bioteknologi, informationsteknologi, parkvirksomhed, vedligehold og projektledelse.

Teknonom

Fire fagmoduler fra en akademiuddannelse (videregående voksenuddannelse, VVU) på det tekniske område giver titlen teknonom.

Tomplads

På alle ordinære uddannelser er det muligt at udbyde enkeltfag under tompladsordningen. Tompladser opstår, hvis de ordinære studerende ikke udfylder alle pladser på et hold. Fylder de ordinære studerende fx kun 18 ud af 20 pladser på et fag under eksempelvis uddannelsen til teknisk designer eller bacheloruddannelsen i fransk, er der plads til to tompladsstuderende. Tompladser udbydes under åben uddannelse eller som deltidsuddannelse under lov om universiteter.

Uddannelsesbekendtgørelse

En uddannelsesbekendtgørelse beskriver de lovmæssige og formelle rammer for uddannelsens indhold, formål og struktur m.m. Alle offentlige uddannelser er underlagt en uddannelsesbekendtgørelse. De kan alle findes på Retsinfo.

Uddannelsesydelse

Erstatter dagpenge for dagpengemodtagere, som deltager i uddannelse som led i aktivering.

Uddannelsesplan

Et værktøj til overvejelser og beslutninger, der danner baggrund for en skoleelevs valg af uddannelse efter 9. klasse. Samtidig er uddannelsesplanen en individuel plan for, hvilken uddannelse og hvilket forløb den unge vil følge efter 9. klasse.

Ufaglært

Ufaglærte personer er personer, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ufaglærte eller ikke-faglærte er mere snævert defineret i forhold til faglærte. Ufaglærte/ikke-faglærte arbejder inden for samme brancher som de faglærte, men ofte med mere afgrænsede opgaver. At være ikke-faglært har betydning for job og løn (overenskomst).

UVM

Forkortelse for Ministeriet for Børn og Undervisning.

Valgfag

Ved siden af obligatoriske fag indeholder mange uddannelser en række fag, som man kan vælge frit imellem og på den måde selv præge sin uddannelse.

VEU-godtgørelse

VEU er støtte til voksne lønmodtagere og selvstændige, der deltager i AMU-uddannelse og enkeltfag på erhvervsuddannelserne.

VEU-reform

Reform af voksen- og efteruddannelserne, som blev vedtaget i maj 2000. Der blev indført et kompetencesystem for voksnes uddannelse og et nyt støttesystem med SVU og VEU-godtgørelse.

Videreuddannelse

En videreuddannelse bygger oven på kvalifikationerne fra en grunduddannelse og kvalificerer til fx at arbejde som specialist eller metodeudvikler. Finansøkonom er fx en videreuddannelse for kontoruddannede, og en diplomuddannelse i informationsteknologi kan være en videreuddannelse for en datamatiker.

Videregående niveau

En uddannelse kan være på et videregående niveau, dvs. at det kræver en bestået ungdomsuddannelse for at blive optaget. Betegnelsen bruges også om et kursus eller fag, der bygger på en allerede opnået grundlæggende undervisning.

Virtuel undervisning

Undervisning som foregår via it eller elektroniske medier. Se også e-læring og fjernundervisning.

Voksenelevløn

Voksenelevløn er den forhøjede lærlingeløn til voksne i en erhvervsuddannelse (EUD).

Voksenlærling

Begrebet bliver populært brugt om voksne over 25 år, som tager en erhvervsuddannelse og får en løn, der mindst svarer til fagets mindsteløn for ikke-faglærte.

Voksenuddannelsessystemet

Der er tale om en række uddannelser for voksne - fra den forberedende voksenundervisning til masteruddannelserne - som indgår i et kompetencesystem for uddannelserne for voksne. Dette system svarer til de kompetencer, som man får via de ordinære uddannelser. Se diagram over uddannelsessystemet.

VPC

VPC (Voksen Pædagogisk Center) uddanner ledere og undervisere til aftenskoler, oplysningsforbund og anden almen voksen- og efteruddannelse. VPC tilbyder både kurser om pædagogik og i aftenskolernes praktiske fag.

VUC

VUC (voksenuddannelsescenter) er uddannelsessteder for voksne med forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (AVU), ordblindeundervisning for voksne og højere forberedelseseksamen (hf).

Vurdering af udenlandske uddannelser

Hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering kan man få vurderet sin udenlandske uddannelse og derved lette adgang til job og uddannelse i Danmark.

VUS

VUS (voksenuddannelsestøtte) er den tidligere uddannelsesstøtte til kortuddannede voksne mellem 25 og 60 år. VUS blev afløst af SVU og VEU-godtgørelse i 2000.

VVU

VVU står for videregående voksenuddannelse. I videreuddannelsessystemet for voksne svarer VVU-niveauet til niveauet for de korte videregående uddannelser (KVU) i det ordinære uddannelsessystem.

Åben uddannelse

Åben uddannelse kan være deltidsuddannelser, heltidsuddannelser på deltid, enkeltfag, fagspecifikke kurser, korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Åben uddannelse foregår på erhvervsskoler, erhvervsakademier og professionshøjskoler. Der er som regel deltagerbetaling på åben uddannelse.

Åbent Universitet

Universiteterne udbyder en række af deres uddannelser som enkeltfagsundervisning uden for normal arbejdstid. Det kaldes på nogle af universiteterne "Åbent Universitet". På Åbent Universitet har man, hvis man opfylder adgangskravene, mulighed for at tage dele af - eller et samlet forløb på fx en grund- eller bacheloruddannelse. Man skal betale for undervisningen.