Introduktion til arbejdsmarkedet

En vare kan sælges, når nogen har brug for den, og andre kan tilbyde den. Varer tilbydes og handles på markeder. Mad, øl og toiletpapir sælges på det, vi kalder dagligvaremarkedet. Du kender markedet som butikker, supermarkeder og varehuse.

Arbejdsmarkedet er også et marked, nemlig det marked, hvor arbejdskraft, viden og kunnen handles som en vare.

Arbejdsmarkedet er det vigtigste marked i en moderne samfundsøkonomi.

Indkomst fra arbejde er afgørende for menneskers mulighed for at leve i et moderne samfund. Derfor er beskæftigelse, arbejdsløshed og løn helt afgørende for det enkelte menneskes situation.

Varen, der handles, hedder arbejdskraft. Sælgeren kan være dig eller en anden, som kan noget og ved noget. Køberen er en virksomhed, som har brug for din arbejdskraft og din viden.

De fleste sælger deres arbejdskraft til en privat eller offentlig virksomhed. Virksomhedens ejere betaler de ansatte for at udføre arbejdet. Det kaldes løn eller honorar.

Ligesom varer kan have forskellig kvalitet, kan du som arbejdskraft vide mere eller mindre. Jo mere du kan præstere, jo mere værd er dit arbejde. Forhåbentligt betyder det, at din løn er derefter, men sådan er det dog ikke altid.

Men det betyder som regel, at du med tiden får mere viden og erfaring, som du kan bruge fornuftigt og målrettet til at få mere interessante job.

Når du har udført arbejdet, kan det færdige produkt sælges til kunder, der har brug for det. Varen indbringer mere, end firmaet har betalt i løn. Dette overskud eller denne fortjeneste er det, som firmaets ejere og aktionærer skal leve af.

Jo mere uddannelse du har, jo flere forskellige - interessante - job kan du vælge imellem. Du kan øge din viden gennem uddannelse. Ofte vil lønnen også være højere, eller der kan følge andre goder med jobbet som fx bil, telefon og lignende.

Som hovedregel kan man sige, at hvis du tager en uddannelse, kan du i højere grad selv bestemme, hvad du vil arbejde med.

Og videre: Jo mere du kan og ved, jo mere eftertragtet er du på arbejdsmarkedet, og jo lettere har du ved at finde et spændende arbejde.

Den uddannelse, du tager som ung, kan let blive forældet eller være utilfredsstillende for dig. Du kan tage mere uddannelse, når du har brug for det. Man taler ligefrem om livslang uddannelse.

At gøre karriere betyder at vælge et arbejdsområde og få succes inden for det. Karrieren omfatter dit arbejde gennem hele livet - eller en del af det - og den succes, du får med det. Ofte indgår der mere end en uddannelse i karrieren.

Frederik er bager og arbejder på fabrik. Han passer forskellige maskiner og ovne, der fremstiller brød. Frederik arbejder i fødevareindustrien.

Bettina arbejder i et supermarked, hvor hun bl.a. stiller brød på hylderne, sidder ved kassen og betjener kunder. Bettina arbejder i detailhandlen, som er et servicefag.

Helt overordnet findes der tre slags erhvervssektorer i Danmark:

• Fremstillingserhverv
• Serviceerhverv
• Den offentlige sektor

I hver sektor er der mange brancher og i hver branche en række forskellige erhverv. I hvert erhverv kan der være flere forskellige fag eller job.

Du har sikkert hørt politikere og andre snakke om, at vi i Danmark har en markedsøkonomi. Produktionen af varer sker til et marked, hvor de sælges til dem, som har brug for varerne.

Det er ikke kun varer, der sælges og købes. Markedsøkonomien gælder også serviceydelser. Det er alle de tjenester, vi gør for hinanden. Både, når vi ekspederer i en butik, kører bus eller passer børn i en børnehave.

Du modtager serviceydelser, når du går i skole, hvis du kommer på hospitalet, når sygehjælperen passer dig, eller når lægen behandler dig.

I det danske samfund gør vi mange tjenester for hinanden. Vi har et højt serviceniveau, siger man. Man kalder det også for et velfærdssamfund.

Til forskel fra rene vennetjenester, som er gratis, koster de fleste velfærdstjenester og serviceydelser penge. Vi betaler for dem enten over skatten, eller når vi modtager dem, og vi får løn for at udføre dem.

I Danmark er det faktisk sådan, at der er flere mennesker, som arbejder med at sælge og udføre service end med at fremstille varer.

Sådan har det ikke altid været. For 50 år siden arbejdede de fleste inden for industri og håndværk. Dengang var Danmark et industriland. Dengang sagde man: "Vi kan ikke leve af at klippe hinanden." Det kan vi faktisk godt i dag.

Udviklingen går i retning af, at viden betyder mere end maskiner. Vi går fra industrisamfund til vidensamfund. Varerne skal stadig fremstilles, men i dag kan det bedre betale sig at få dem fremstillet på fabrikker i udlandet. Det kaldes globalisering.

YouFuture - om arbejdsmarkedet og din fremtid
www.youfuture.dk

Arbejdsmarkedsinformation for nydanskere
www.foreningen-nydansker.dk

Danmarks Radios hjemmeside om arbejdsliv
www.dr.dk

Søger du praktikplads til en erhvervsuddannelse, kan du bruge
www.praktikpladsen.dk

Få mere at vide om arbejdsmarkedet for unge, fritidsjob og læreplads
www.ungmedjob.dk

En side med gode råd til praktikpladssøgning
www.emu.dk